Blå Flag Station. En kommentar til Kirsten Bech Hansen, Nørredjurs
Jeg skal ikke blande mig i den interne politik i Nørredjurs Kommune. Min kommentar går udelukkende på at oplyse et par ting.
Vores Naturskole har lagt billet ind på at drive Blå Flag Station i Fjellerup næste sommer, da vi havde hørt, pladsen var ledig.
Den 18.oktober skriver du, at Grenaa Naturskole ikke har nogen erfaring med at drive en Blå Flag Station. Hertil er kun at sige, at vi har drevet en Blå Flag Station de sidste mange år. Senest denne sæson med daglige aktiviteter for borgere og turister.
At du også nævner, vi vil passe stationen hos jer næste sommer med en medarbejder på særlige vilkår er hertil kun at slå fast. Ja, det er rigtigt. Naturskolen udvider nemlig med endnu en fastansat medarbejder. En ung mand med relevant uddannelse overføres fra jobtræning til fast ansættelse fremover. Selvfølgelig til tarifmæssig løn.
Det skuffer mig at skulle læse om ovenstående, når en telefonopringning kunne have belyst tingene.
Med venlig hilsen
Kai Hansen
Leder af Grenaa Naturskole
Kilde: grenå bladet
charlotte