En socialdemokratisk kandidat fra Grenå ønsker ikke, at hans kommune på forhånd skal spare sig ned på et lavere niveau, før der er lavet tilbundsgående undersøgelser af f.eks. ældremaden. Det uddyber han i det følgende:
Det glæder mig, at Kai Hansen – som jeg – ikke mener, der frådses på ældreområdet, men Kai, du narre folk, hvis du vil have dem til at tro, der kan spares 13 mill. ved at forenkle de administrative opgaver og ved omlægning af rutiner.
13 mill. vil give ca. 45 færre stillinger og altså færre hænder til service til de ældre.
Når vi bruger flere penge end kommuner, vi skal danne ny kommune med, skyldes det f.eks., at vi leverer daglig varm mad, at vi måske har flere aktiviteter på plejehjemmene, at vi har fremtidsrettede tilbud – også inden for forebyggelse og sundhedsfremme.
Jeg synes, vi har et anstændigt tilbud til de ældre – dét skal bevares!
Kilde: Skrevet af S-kandidat Erik Hoberg fra Grenå i Randers Amtsavis d. 22. oktober
rex