Tak til
 






  
05/05 2023

Djursland nu og i fremtiden

Og vi kan heller ikke dy os for at bringe endnu et indlæg om Djursland på x og tværs, selv om det er skrevet af en mand på den anden side af kommunegrænsen. Det giver nemlig et godt billede af baggrunden for den store satsning. En erhvervsmand fra Kolind skriver:

”Djurslands Erhvervsråd, kommunerne og uddannelsesinstitutioner for voksne og unge mennesker har skabt en ny idé om udvikling af hele Djursland via lokale ildsjæle fra alle sammenhænge på Djursland.
Projektet er meget ambitiøst og med store mål, sammenholdt med resultaterne fra tidligere projekter gennem tiderne. Dette skal dog ses som arrangørernes fortjeneste, at man i dette projekt har inviteret meget bredt blandt mange forskellige ildsjæle på Djursland, som til dagligt véd, hvad der er nødvendigt for at holde Djursland på landkortet og i stadig udvikling i forhold til det øvrige Århus Amt og resten af nationale og internationale områder.
Arrangørerne vil med projektet forsøge at skabe et forum, der skal initiere udvikling og vækst på Djursland, på tværs af kommunegrænser, brancher og organisationer. Dette er, som tidligere omtalt, forsøgt før, uden det tidligere har medført store forbedringer i efterfølgende undersøgelser og sammenligninger mellem Djursland og specielt det øvrige Århus Amt.
I projekt Djursland på x og tværs skal vi denne gang specifikt forsøge at finde emner, der kan tiltrække arbejdspladser og forskellige aktiviteter til Djursland, som ikke allerede er her i forvejen. Samtidig skal der arbejdes ihærdigt på at forbedre mulighederne og betingelserne for bestående arbejdspladser og bosætnings-faciliteter. Arrangørerne kunne til dette arbejde måske have inviteret et par deltagere til hver af de 10 forskellige arbejdsgrupper fra andre egne af Danmark til at se på mulighederne for Djursland.
Efter gennemførelsen af første del i løbet af dette efterår vil der helt sikkert komme mange spændende forslag, som efterfølgende kan omsættes i nye projekter. Dette kræver til næste år stor ihærdighed og udholdenhed hos Djurslands Erhversråd sammen med de øvrige aktører i Styregruppen, som har påtaget sig denne opgave. Mange af ildsjælene, der kommer til at arbejde med egne og ikke mindst fælles idéer fra gruppernes arbejde, forventer selvfølgelig efterfølgende resultater til gavn for netop den enkeltes interesseområde. Det bliver meget spændende i det/de kommende år at se resultaterne af indsatsen, som skal komme hele Djursland til gavn PÅ X OG TVÆRS, hen over alle kommunegrænser og andre tidligere begrænsninger for fælles udvikling i forhold til Djurslands eksterne omverden.”
Skrevet af forretningsfører Bent Nielsen fra Kolind i Lokalavisen d. 4. november

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam