En del borgere, specielt ældre borgere og børnefamilier, har overfor undertegnede udtrykt utryghed ved fremover at skulle være en del af en større sammenhæng.
· Bliver det hele nu ikke bare så stort at kommunen glemmer borgerne ?
· Hvor skal vi i fremtiden henvende os ?
· Hvordan skal kontakten fra byråd til skoler, børnehaver og andre kommunale institutioner foregå fremover
Spørgsmålene er mange, og ganske forståelige, idet vi mennesker i bund og grund ikke er særligt meget for forandringer, i alt fald ikke for store og for mange på en gang. At der med dannelsen af Norddjurs kommune er tale om store forandringer er åbenlyst, og for den enkelte borger kan det være svært at overskue konsekvensen heraf.
Her må det med det samme fastslås, at borgerne er i deres fulde ret til kræve mest mulig og nærværende service ” for pengene ”, ligesom også den nye kommune bør være til for borgerne og ikke omvendt.
De kommunale politikere som bliver valgt til det kommende sammenlægningsråd, skal på den ene side være borgenes vagthunde i forhold til både serviceniveau og faglig kvalitet, og på den anden side tage ansvaret for at ” borgernes fælles forretning ” kommunen, opnår den driftsmæssige optimering og rationalisering som er en af forudsætningerne i kommunalreformen.
Nogen nem opgave bliver dette bestemt ikke, men med den nødvendige energi , vilje og tålmodighed fra både borgere, kommunale medarbejdere og visionære politikere er jeg sikker på at dette vil lykkes.
For de borgere som ofte har deres gang på de nuværende kommunale kontorer, vil det være væsentligt også fremover at have denne mulighed, hvilket bør sikres gennem nogle lokalt placerede kommunale servicecentre, som kan forstå den altovervejende del at den direkte borgerbetjening over skranken, og dermed bevare nærhedsfølelsen hos denne gruppe borgere.
Når det kommer til behandling af mere komplicerede sagsforhold skal det faglige niveau for borgeren forbedres gennem større faglige miljøer, hvor specialiserede medarbejdere hurtigt, kompetent og effektivt kan behandle de enkelte sagsforhold. Større faglige miljøer vil også nemmere tiltrække kvalificerede ansøgere til kommende stillinger i kommunen.
I den kommende Norddjurs kommune, vil antallet af kommunale institutioner og anlæg bevæge sig op i nærheden af 100, hvilket i praksis betyder at det ikke er muligt for sammenlægningsrådets 27 medlemmer at være repræsenteret i alle brugerbestyrelser, som det er tilfældet mange steder i dag.
Her mener jeg faktisk at muligheden for at øge nærdemokrati og brugerindflydelse reelt er til stede, ved at øge både kompetence og ansvar til både nuværende og kommende brugerbestyrelser, og anvende den såkaldte kontraktstyringsmodel. Denne styringsmodel indebærer at den enkelte skole, børnehave eller anden institution bliver tildelt en årlig sum penge, hvoraf driften finansieres og styres af ledelse og bestyrelse.
Alle driftenheder er i denne model tilknyttet et koordinerende led centralt i forvaltningen, og har reference hertil, mens kontakten til politikerne holdes gennem dialogmøder.
At en hvis utryghed kan forekomme blandt borgerne i den kommende store kommune er helt forståeligt, og der vil uden tvivl også opstå udfordringer der vil kræve tålmodighed af alle parter.
Derfor er det af største vigtighed for både borgere, medarbejdere og byrådsmedlemmer at fastholde hverandre i at se mulighederne frem for begrænsningerne, og lade en realistisk optimisme være en af katalysatorerne for sammenlægningsarbejdet efter valget.
Claus Wistoft den 28. sep 2005
www.clauswistoft.dk
Kilde: CW
Claus Wistoft, V kandidat Norddjurs
05/05 2023
