Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Om tog til tiden

En mand fra Randers har gjort sig nogle virkeligt spændende og interessante tanker om, hvordan den offentlige trafik burde gøres meget mere tidssvarende og fremadrettet, hvis politikerne ellers havde mod – men det har de ikke, og dét beklager han dybt:

Danmark er et fattigt land. Vi har ikke råd til at vedligeholde vore offentlige transportmidler, så togene kan overholde deres køreplaner. Skolerne og mange offentlige bygninger er ved at forfalde på grund af manglende vedligeholdelse. Der bliver stoppet flere elever i den enkelte klasse med dét resultat, at undervisningen forringes. Vi har ikke råd til at give vore gamle dén hjælp og omsorg, de har brug for, og de svage i samfundet har ikke haft det ringere siden 1930`erne.
Samtidig har den enkelte borger aldrig før haft så mange penge til rådighed. Penge, der bruges på nye badeværelser og køkkener, dyre biler og andre forbrugsgoder, som nok er med til på kort sigt at holde samfundet i gang, men ikke er fornuftige på langt sigt.

Hvordan har vi bragt os i dén groteske situation? Er det vort demokratiske samfundssystem, der er gået i selvsving? Et system, hvor uansvarlige politikere forsøger at skabe stemmer ved at fremhæve populistiske synspunkter som ”pengene har det bedst i borgernes lommer”, i stedet for at foretage fornuftige investeringer i fremtiden, nu hvor vi har råd til det.
Vi er alle sammen enige om, at der i fremtiden vil være færre borgere i den arbejdsdygtige alder. Mens vi lever længere og således skal længere tid på pension. Med andre ord kan vi ikke i fremtiden forvente at have det samme overskud på statsfinanserne. Vi vil ikke have de økonomiske muligheder om 20 år, som vi har i dag.

Vores transportsystem bygger på en forældet teknologi. Vi råder over et jernbanenet, der er anlagt for 150 år siden. Nok har vi siden fået nye hurtige tog, der passer til tidens krav. Men de skinner, der blev lagt omkring 1880`erne, ligger samme sted, som de lå på et tidspunkt, hvor rejsen blev foretaget for oplevelsens skyld. Tid var ikke et problem, man havde ikke nødvendigt at pendle til arbejde, og lange rejser var noget, der sjældent var nødvendigt.
Transportbehovet er i dag helt anderledes. Vi er fleksible og har langt til arbejde. En moderne specialist rejser i hele landet, mens datidens smed sjældent havde brug for at forlade sin by. Vi forsøger os med fly-forbindelser, men kravene til nutidens sikkerhed gør, at vi bruger lige så lang tid i lufthavnen, som vi bruger i luften. Bilen som transportmiddel har også nået smertegrænsen. Vi kan ikke køre hurtigere på motorvejene, og vi støder ind i alenlange køer, når vi skal ind eller ud af de større byer.
Fremtidens transportmiddel er efter min mening højhastighedstog. Det ville være muligt at nå fra Århus til København på 1½ time – på en time, hvis det ikke skulle stoppe undervejs. Ikke på de nuværende skinner, men på et nyt moderne skinnenet, der går i lige linier mellem byerne. En ny fremtidig infrastruktur, hvor bilen blev benyttet til de korte afstande, mens et effektivt system af offentlige transportmidler forbandt landet, ville give en hurtigere og mere sikker transport. Og ikke mindst et fremtidssikret transportsystem i stedet for det nuværende, hvor de svækkede oliereserver er med til at presse benzinpriserne i vejret.

Jeg ville gerne betale mere i skat, hvis jeg vidste, at pengene blev brugt fornuftigt, som at sikre et godt og velfungerende samfund for mine børn og børnebørn. Jeg ville alligevel få en dårlig smag i munden, hvis jeg fik en regning på 200.000 kr. for et nyt køkken.
Men det kræver nogle handlekraftige politikere, der er villige til at investere i fremtiden, og som kan se længere frem end til næste valg. Det er nu, vi skal foretage investeringer i fremtiden – det er nu, vi har råd til det.


Kilde: Skrevet af Grøn Guide Frants Thaning fra Randers i Randers Amtsavis d. 27. september

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam