Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Motorvej tværs over Djursland

En gammel politisk sværvægter, den 92-årige ex-borgmester i Ebeltoft, synes, at alle lige nu lader sig nøje med at få en opgradering af den eksisterende motortrafikvej – frem for dén løsning, som efter hans opfattelse er den eneste måde at imødegå alle de mange virksomhedslukninger på, nemlig en motorvej hele vejen tværs over Djursland til Grenå. Han skriver:

Dyster, men fattet gør Grenås borgmester, Gert Schou, i Århus Stiftstidende d. 25. august opmærksom på lukning af nok en stor arbejdsplads og maner til sammenhold om at løse problemerne bedst muligt.
Tendensen rammer ikke bare Grenå, men hele Djursland. Og årsagen til det hurtige forløb er jo nem at spore tilbage til tidligere politikeres manglende fremsyn.
Der er tre tydelige hovedpunkter, som har sat Djursland i tilbagegang. Nemlig en velbeliggende lufthavn og en rimeligt stor provinsby med dybt havnevand samt en færgehavn ved den korteste søvej mellem Jylland og Sjælland. Men der findes ingen brugbar vejadgang til nogen af delene.
De nu siddende politikere må sammen med amtsrådet have en mulighed for at vende udviklingen. Men det kræver jo hurtig enighed og handling, da de kun har et år til rådighed. Efter dén tid vil Djursland sikkert fortone sig i mængden og blive holdt fast i sin tilbagegang.
Muligheden for en brugbar vej til Mols-Linien synes så utopisk, at den bør glemmes. Men muligheden for at få planlagt og vedtaget en brugbar vej til lufthavnen og Grenå kan kun være et spørgsmål om enighed og handlekraft.
Oplukningen bør gennemføres i lyntempo ved etablering af en lige landevej fra motortrafikvejens krydsning af Randersvej nord om Rostved til lufthavnsterminalen. Det drejer sig om at få en hurtig adgang til lufthavnen i direkte forbindelse med det jyske motorvejsnet, som nu står for færdiggørelse omkring Silkeborg. Sammen med anlæggelsen bør den planlægges som facadeløs vej nord om Tirstrup helt til Grenå.
Desværre synes både førende lokalpolitikere og Djurslands Udviklingsråd at arbejde for en fortsat udbygning af motortrafikvejen og dermed Djurslands hidtidige negative infra-struktur. Det må da forhåbentlig snart forekomme indlysende, at der skal være en lige stamvejsforbindelse midt gennem Djursland til Grenå i direkte forbindelse med motorvejsnettet.

Kilde: Skrevet af ex-borgmester Jørgen Nielsen fra Knebel i Randers Amtsavis d. 1. september

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam