Vi fortsætter velfærds- og efterlønsdebatten med et indlæg fra en Randers-borger, som håber på, at der for fremtiden kan blive tale om en mere individuel måde at håndtere pensionsalder og efterløn på. Han skriver:
Vi har ikke altid let ved at håndtere det individuelle valg, når det drejer sig om vores arbejdsliv. Så er det godt, at vi kan betjene os af aldersgrænser, eller er det?
Det kan være vanskeligt at besvare spørgsmålet. Vi har jo vænnet os til, at man i nogle arbejdsområder formelt skal ”holde” senest ved en besluttet alder for området. I andre er praksis/forventningerne, at stort set ingen bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet til pensionsalderen, men benytter sig af adgangen til at gå på efterløn/pension forinden. Ofte på grund af nedslidning eller hyppige, krævende forandringer/omstillinger, eventuelt er arbejdstilbud udeblevet.
Med jævne mellemrum tales der om efterlønnens/folkepensionens økonomiske belastning for samfundet. Det nævnes også, at der i de kommende år vil blive mangel på arbejdskraft. I hvert fald på nogle arbejdsområder. Statsministeren foreslog derfor for et års tid siden, at der skulle gives et tillæg til folkepensionen, hvis man opsætter arbejdsophør. Senest er der varslet ændringer ved Venstres sommertræf i week-enden. Partier i centrum-venstre har også talt for andre tidspunkter for arbejdsophør end de gældende. Det lyder bestemt interessant, hvis arbejdsmarkedet indrettes herpå. Jeg tror, det menneskeligt set vil være godt med et fleksibelt arbejdsmarked, hvor der lægges vægt på den enkeltes fysiske og psykiske forudsætninger og ikke kun på alder og omgivelsernes pres.
Der har allerede i en årrække været smidige arbejdsområder, hvor arbejdsophøret skal ske senest ved de 70 år. Ikke mindst i lederstillinger. Det er i såvel den private som den offentlige sektor, og de fleste ”holder ud”. Det er næppe begrundet i, at arbejdsopgaverne hér er mindre krævende, men hvad er årsagen?
I drøftelserne om efterlønnen har politikere turdet udstikke langvarige garantier for opnåelse af ydelsen fra en given alder. Dét kan godt give anledning til undren i en verden i forandring: fra industri- til videnssamfund – og hvad der måtte komme efter! Dertil kommer den globaliserede økonomi. Vi véd ikke, hvordan ejerforholdet er i de enkelte virksomheder, men vi véd, at dét, vi tidligere forstod ved samfundssind, er der ikke plads til. Bestyrelserne skal først og fremmest sikre de internationale aktionærer en tilfredsstillende profit. Alternativet er flytning af opgaverne til lande, hvor produktionsomkostningerne er lavere, bl.a. arbejdslønnen. Kan finansiering af efterlønnen sikres? Kan der på længere sigt blive tale om et individuelt valg?
Kilde: Skrevet af Preben Jensen fra Randers i Randers Amtsavis d. 15. august
rex
05/05 2023
