Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Reaktionære holdning hos Dansk Folkeparti

I Grenaa Bladet for den 16. august har Bent Andersen to indlæg. Ét hvori han angriber Kulturhuset Pavillonens særdeles fornuftige beslutning om at indføre ryge-forbud - skrevet sammen med en for mig hidtil ukendt Michael Sørensen. Synspunktet er dybt reaktionært. Der er stadig en betydelig forskel på gennemsnitslevealderen i min egen samfundsgruppe - de ufaglærte arbejdere - og de højtlønnede og højtuddannede befolkningsgrupper.

Årsagerne er flere. En af de tungtvejende er, at antallet af rygere procentuelt er væsentligt højere i samfundets bund end i dets top. Her i sommer var det 50 år siden, at en af mine kammerater i militærnægterlejren i Oksbøl tegnede mig som medlem af foreningen Røgfrit Miljø.
Så har Bent Andersen solo desuden et indlæg om Folkekøkkenet, som han anser som konkurrenceforvridende. At indlægget fremgår det, at de øvrige byrådsmedlemmer betragter BA’s reaktion som en storm i et glas vand. (Ikke et glas øl denne gang).
Endvidere hævder BA, at der ikke foregår spiritusudskænkning til unge under 18 år på byens værtshuse, som BA - sikkert til læsernes store forundring - hævder at besøge i ny og næ. Det glæder mig - altså at bevillingsloven overholdes. Jeg har ikke hævdet andet. I mine byrådsår (for SF) fra 1981 til 1989 sad jeg i begge valgperioder i bevillingsnævnet - i sidste periode som dets formand - og da fik vi undertiden sager ind om værtshuse, der skænkede alkohol for ganske unge. Det glæder mig, at trold stadig kan tæmmes. At jeg ved det kommende valg støtter Enhedslisten på grund af SF’s højreskred, er en helt anden sag.
Så oplyser BA, at jeg (sidst jeg rundede et skarpt hjørne) holdt reception i Folkekøkkenet. Det er rigtigt. Jeg holder nemlig meget af dets alkoholfrie miljø, der minder mig om min barndoms og ungdoms afholdshotel ved Grenaa Havn, Ankerstjernen. »Farfars hotel« kaldte jeg det som barn, fordi min farfar var ivrigt medlem af den afholdsloge, der ejede hotellet på daværende tidspunkt. BA står i telefonbogen opført som fhv. elektriker. Det indikerer at han er pensionist, og dermed kan benytte Folkekøkkenets tilbud om god mad til en billig penge. Jeg vil anbefale BA at benytte sig deraf og holde reception i Folkekøkkenet når lejlighed gives. Det er med vælgernes vilje som Vorherres veje - de er uransagelige - og bliver BA genvalgt til byrådet, da vil jeg anbefale, at han fejrer det med en reception i Folkekøkkenet. En alkoholfri sådan har en langt højere kvalitet end en med sprut. Jeg vil i så fald indfinde mig og forære BA min nyeste bog, der p. t. er under fremstilling: »Afholdshotellernes historie«.

Med venlig hilsen
Henning Sørensen
Forfatter og fhv.
skraldemand
Irisvej 17
8500 Grenaa

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam