En lektor fra Ålborg Universitet tager i det følgende regeringen under behandling i anledning af deres såkaldte ”værdidebat” om den danske folkeskole. Han skriver:
"Et samfund med turbo på kreativiteten".
Det er regeringens flotte vision om et samfund med endnu mere rum til initiativer, selvstændighed og iværksætterkultur.
Man kan imidlertid diskutere, hvad der er de primære midler for at nå derhen.
Regeringens udspil for uddannelsessystemet peger kun på én vej fremad: Konsekvens, paratviden og målbarhed.
Der gives intet bud på den rolle, kreativitet som faktor skal spille i forhold til læringsmål og fremtidens faglighed. Det virker utopisk blot at sætte kreativitet op som et luftigt mål for så at negligere, at netop kreativiteten selv er det afgørende middel til at realisere målet.
Hvis man virkelig vil en fremtid med vækst for bl.a. innovative virksomheder, må man anerkende kreativitet som et aktiv på linje med paratviden.
Stadig mere viden
Lige så snæversynet det er at sætte paratviden lig med sort skole og udenadslære, ligeså fejlagtigt er det nemlig at sætte lighedstegn mellem kreativitet og slaphed i uddannelserne.
Kreativitet behøver ikke betyde, at proces, temaarbejde og featureuger går forud for indlæring. Tværtimod er kreativitet en alvorlig sag.
I første omgang er kreativiteten vigtig, for at man kan forstå kompleksiteterne og forandringerne i det moderne samfund, der bygger på stadig større mængder viden.
Men det er imidlertid langt fra alt, der ændrer sig på en måde, så vores eksisterende viden ikke slår til. Det, der gør kreativitet til en nødvendighed for et moderne vækstsamfund, er ikke så meget, at alt ændrer sig for hurtigt, men snarere at alt bliver for ens for hurtigt.
Når alle teknisk set kan producere det samme i en nogenlunde tilsvarende kvalitet, bliver udfordringen at fremme det originale og kreativt nye.
Her hjælper viden i sig selv ikke, af den simple grund at viden ultimativt er tilgængelig for alle. Kun kombineret med en veludviklet kreativitet kan vi skabe den originalitet, der skal sikre, at vi ikke sander til i ligegyldige kosmetiske ændringer af det eksisterende.
Derfor må man fra politisk hold tildele kreativitet den respekt i uddannelsessystemet, den fortjener, og give klar og utvetydig udmelding om, at kreativitet har høj prioritet blandt læringsmålene.
Udnyttelse af viden
Kreativiteten bør være en af de vigtigste forudsætninger for fuld udnyttelse af viden og dermed det vigtigste aktiv for vores fremtidige samfund.
De uddannelsesansvarlige - fra politikere til lærere - må gøre op med myten om, at kreativitet kun er en fornøjelig flødeskumsfunktion, der kommer tilfældigt med muser.
De fleste, der har arbejdet i innovationsorienterede organisationer, ved, at kreative idéer er noget, man kan indrette sig på at få med vilje og til aftalt tid. Noget man kan sætte konsekvente mål for.
Fokus på kreativitet
Kreativitet er hårdt arbejde - det handler ikke bare om, at alle sætter sig i en rundkreds og snakker.
Skal kreativitet blive vores særkende, bør elever tidligt lære at arbejde fokuseret med kreativitet og blive fortrolige med at håndtere det ukontrollable og uforudsigelige, som er en del af processen frem mod et kreativt resultat.
Udover paratviden bør bl.a. folkeskolen og tekniske uddannelser i langt højere grad give mulighed for at træne evnerne i resultatorienteret, kreativ problemløsning. Herunder hvordan man får ideer på tid; genererer mange mulige løsninger samt evaluerer og udvælger den relevante og originale idé.
Kun på den måde får vi et samfund, der skaber nye måder at gøre tingene på, hvad enten det handler om produkter, services, processer eller noget helt fjerde.
Men der skal handles nu, for hvis kreativiteten ikke er installeret, bliver det svært at slå turboen til.”
Skrevet af Martin Gjerløff, Senior Brand Consultant, ekstern lektor, Aalborg Universitet, Folkvarsvej 9, Frederiksberg, i Jyllands Posten d. 3. november
Kilde:
rex
05/05 2023
