Bent Andersen, som gør en dyd ud af at fremstille sig selv som de gamle og svages beskytter og talsmand, har i sit indlæg om Folkekøkkenet i Strandgade virkelig afsløret sin i bund og grund asociale tilbøjeligheder: Nemlig at han vil have lukket det alkoholfrie folkekøkken. Man kunne jo indledningsvis få den tanke, med mit kendskab til BA’s tilbøjeligheder, at det netop er fordi stedet er alkoholfri, at det ikke nyder Bent Andersens bevågenhed!Det ville klæde BA langt bedre, om han i stedet vendte sig mod den såkaldte »sangforening« ved Havlund, og arbejdede for at få den lukket - for den er afgjort ikke alkoholfri!
BA har gennem tiden »markeret« sig på mange underlige og løjerlige måder, men at synke så dybt at angribe et tiltag som byens - undskyld udtrykket - »skæve eksistenser« og mindrebemidlede har megen glæde af, er langt under lavmålet. Folkekøkkenet udfylder en vigtig funktion for de mennesker, der benytter sig af dette tilbud, og at ville fjerne dette er så gennemført asocialt, at man kun kunne vente et sådan udfald fra BA. BA skulle tænke over, at han måske kom i en situation, hvor han selv kunne få brug for Folkekøkkenet.
Ved BA i det hele taget noget om, hvor mange pensionister og enlige, som ellers ligger ham og hans parti så stærkt på sinde, der har glæde af Folkekøkkenet, eller er det blot endnu et af BA’s forkrampede og nærmest desparate forsøg på at gøre opmærksom på sig selv.
Det eneste opløftende er, at det er endnu et af BA’s tragikomiske »politiske tiltag«, der er med til at cementere ham selv som et latterligt politisk kuriosum, og at grænserne for BA’s måde at latterliggøre og hænge sig selv ud på - i fuld offentlighed - endnu ikke er nået.
Lad os da for enhver pris bevare dette udmærkede folkekøkken. Det vil være et fattigt samfund, der ikke har plads til et sådant!
Tekst & Musik:
Jens Jensen
Fuglevænget 8
8500 Grenaa
Kilde: grenå bladet
charlotte