Edb nørder taler om software og hardware. Norddjurs mange foreninger kunne gå sammen om begrebet "wellvære". Det er ren fornøjelse og underholdning at farte gennem sommerlandet og tage del i de mange byfester, markeder og koncerter. Utroligt med den megen energi, der præsteres af en mængde frivillige.
Mange arbejder for at skaffe økonomi til yderligere aktiviteter året igennem. Men lur mig, om de ikke også kan lide dysten med at få tingene til at lykkes.
Norddjurs Kommune skal hjælpe til med at markedsføre de mange flotte tiltag, og være med til at skabe et overblik, så flere bliver opmærksomme på alt det spændende. Tænk blot, hvis vi næste sommer har en samlet oversigt. De mange frivillige får mere opmærksomhed og flere penge i kassen for deres slid. Kommunen kan også hjælpe med grej, tilladelser og måske underskudsgaranti for nye projekter.
Sommeren er endnu ikke forbi, så hop ud for at deltage i aktiviteterne – og så møder vi jo også hinanden som borgere i den nye kommune.
Med venlig hilsen
Kai Hansen
Lærkevej 1, Grenaa
Kandidat for Venstre i
Norddjurs Kommune
Kilde: grenå bladet
charlotte