Tak til
 






  
05/05 2023

Trafikforeningen støtter Risskov-borgere

Trafikforeningen Djursland var forleden til et offentligt møde i Risskov om den kommende forbedring af Grenå-banen. I dén anledning fremførte de følgende budskab:

”Trafikforeningen Djurslands indlæg ved borgermøde i Risskov om bane-opgradering:
Aftalen om opgradering af Grenå-banen er afgørende vigtig for Djursland, både beboere, virksomheder og fremtidsperspektiver.
Vi er glade for dén aftale og glade for, at Banestyrelsen stiller op på hele strækket fra Grenå til Århus til møder om hurtiggørelsen.
På Djursland har vi Danmarksrekord i ubevogtede led – toget kører næsten så langsomt som på ledvogterens tid. Rejsetiden med tog Odense-Århus er ikke længere end Grenå-Århus – halvanden time helt præcis.
Vi er naturligvis interesserede i så kort en rejsetid som muligt mellem Århus og Djursland. Men vi støtter faktisk beboerne i Risskov. Der er ingen grund til fordyrende og forsinkende foranstaltninger for at spare et par minutter på togrejsen Århus-Grenå. Hastigheden kan øges langs havnen, på skovstrækket og efter Thorsøvej. Det er først efter Thorsøvej, at 100 km/t er realistisk.
Tidsbesparelsen skal ikke findes i Risskov, men på de åbne og på de mere sikre strækninger. For os at se bliver det dyrere og tager ekstra tid, hvis man skal i gang med en række foranstaltninger i den bymæssige bebyggelse i Risskov. Vi vil faktisk foreslå, at de penge, der ellers skulle bruges hér, i stedet anvendes til at øge hastigheden fra Midtdjurs til Grenå til 120 km/t. Det vil give mere hastighed, og det vil give mere sikkerhed. For de samme penge.
Vi foreslår også et antal gennemgående tog non-stop Hornslet-Århus. Parallelt med tog, der stopper i Løgten, Skødstrup o.s.v. Som man kender det mellem Østerport og Holte på Sjælland.
Vi mener ikke, man kommer uden om at lave en niveaufri skæring på Grenåvej snarest. Ikke for togets skyld, men for bilernes. Men man behøver ikke bruge mange millioner langs med Risskov-bebyggelsen for 1-2 minutter, der bedre kan hentes på andre strækninger.
Vi mener, der skal en helhedsvurdering til. Fra Djursland vil vi gerne høres som en part i vurderingen.
Og så synes vi, århusianerne skal gøre mere for den kollektive trafik inde i Århus. Og for at kæde Århus og Østjylland bedre sammen. Og ikke betragte os fra ”periferien” som modparter, men som nogle, man skal lave trafikløsninger – sammen med.”
Skrevet på vegne af Trafikforeningen Djursland af John Ole Rasmussen, Jens Wærum og Mads Nikolajsen og bragt i Randers Amtsavis fredag d. 24. oktober

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam