Hos socialpædagogerne er man ikke glade ved udsigten til, at amterne måske skal nedlægges. Landsformanden skriver i dén anledning følgende:
”Hvis amterne nedlægges, hvem skal så løse de specialiserede sociale opgaver? Svaret blæser i vinden. Amterne løser i dag en række specialiserede opgaver på det sociale område.
F.eks. at sikre, at der er dag- og døgntilbud til autister i alle aldre eller at sikre, at der er dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne med fysiske eller psykiske handicaps eller institutioner til voldelige og kriminelle unge, der trænger til opdragelse og omsorg.
I forhold til disse opgaver har signalet fra Kommunernes Landsforening og lokalpolitikere været, at »dem kan vi overtage uden videre«. Jeg tror ikke, at man helt har gennemtænkt problemstillingen.
I Socialpædagogernes Landsforbund (SL) mener vi, at der især er to faktorer, som man skal have for øje i forhold til løsningen af de sociale opgaver.
Den ene er at sikre, at den faglige specialisering og udvikling i forhold til opgaverne kan bevares. Den anden er at sikre, at det direkte demokratiske ansvar og kontrol med området kan fastholdes.
161 pladser
Nedlægges amterne er det svært at forestille sig, at kommunerne bevares i deres nuværende form. Der har været forlydender om, at fremtidens kommuner skal bestå af 30.000 - 50.000 indbyggere.
Men selv kommuner af disse størrelser vil langt fra være i stand til selvstændigt at etablere de tilbud, som f.eks. børn og unge med nedsat fysiske- eller psykiske funktionsevner skal have ifølge serviceloven.
Dette kan illustreres med et eksempel, der tager Århus Amt som udgangspunkt.
Århus Amt har i alt 161 pladser på døgninstitutioner beregnet til børn og unge med nedsat fysiske- eller psykiske funktionsevner.
Pladserne er fordelt således:
67 til børn og unge med nedsat fysisk- eller psykisk funktionsevne
26 til børn og unge med stærkt nedsat funktionsevne
19 til børn og unge med udviklingsforstyrrelser
17 til autistiske børn og unge
33 aflastningspladser
Tabt faglighed
Forestiller man sig, at kommunerne i det nuværende Århus Amt, efter en reform der fjerner amterne, består af kommuner med gennemsnitligt 35.000 indbyggere, vil den enkelte kommunes behov for pladser til denne gruppe være:
3,1 til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
1,41 til børn og unge med stærkt nedsat funktionsevne
0,98 til børn og unge med udviklingsforstyrrelse
0,92 til autister
1,79 til aflastning
Det siger sig selv, at realiseres dette vil det medføre tab af faglighed og mulighed for udvikling, og medføre tab af livskvalitet for de børn og unge som i dag opholder sig i større sammenhænge.
Ejgil W. Rasmussen, formand for Kommunernes Landsforening, har affejet ovennævnte argument som værende helt irrelevante.
Han fremhæver i stedet, at løsningerne ligger i tværkommunalt samarbejde, hvor kommunerne er entreprenører for hinanden, eller i fælleskommunale samarbejdsformer eller via tilbud som private opretter på markedsmæssige vilkår.
Men dels er det vigtigt, at forsyningssikkerheden er i orden, og at tilbuddene til disse grupper reelt eksisterer og er til rådighed, og det kan kun lade sig gøre, hvis der er en myndighed, som har ansvaret for forsyningssikkerheden på de enkelte områder.
Dels er disse organisationsformer er ikke underlagt direkte demokratisk kontrol. Det kan man leve med, når det gælder snerydning og renovation, men ikke når det handler om mennesker med særlige behov.
Her skal det være muligt at fastslå et direkte politisk ansvar, når der er behov for det.”
Skrevet af Kirsten Nissen, forbundsformand, Socialpædagogernes Landsforbund, i Jyllands Posten d. 21. oktober
Kilde:
rex