Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Statsministeren har ret!

Knud Lund fra Ørum har gjort sig følgende tanker i anledning af nogle udtalelser fra statsministeren om danskerne under besættelsen:

”Det er meget interessant, at statsministeren, hr. Anders Fogh Rasmussen, nu skal undsiges, fordi han siger de ting, der bør siges i forbindelse med gøren i Danmark under Anden Verdenskrig.
Det er jo rigtigt, at enten var man stikker og dermed nazist, eller også var man frihedskæmper.
Der imellem var der nogle, der kaldte sig radikale. De kunne ikke tage stilling, så de gjorde dét, de alle dage har været gode til, nemlig til at hytte deres eget skind.
Jeg véd godt, at forhenværende udenrigsminister hr. Uffe Ellemann Jensen har ytret stor dyb beundring for de danske nazister. Hr. Ellemann er jo fascineret over, at der var nogle, der tog til Østeuropa nærmere bestemt Baltikum-landene, og dér ”forhærdede de sig selv”. Godt, at de skred ud af Danmark, for så var der da de stikkere mindre.
At taberen stadig gerne vil skrive heltemodige kvad om, at det at være stikker var en god samfundsgavnlig gerning, som måtte gøres for at Europa kunne blive befriet fra den Sorte, den Røde og den Brune farves socialistiske åg, gør ikke statsministerens udtalelser mindre rigtige. Det gør statsministerens ord mere rigtige.
Tak fordi De har mod og mandshjerte til at skelne klart.”

Kilde: Skrevet af Knud Lund fra Ørum i Randers Amtsavis d. 19. marts

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam