En gymnasielærer skælder ud på Jyllands Postens omtale af nogle tal omkring klassekvotienter og karakterer. Han skriver:
”JP omtaler 10/10, at "nye tal fra undervisningsministeriet (UVM) viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem klassestørrelse og eksamenskarakterer". Det er politisk plat af værste skuffe. Jeg er helt enig med professor i statistik Peter Allerup, når han betegner tallene som ubrugelige.
Man fristes til at citere det gode gamle ord: jeg dyrker statistik, jeg dyrker mere statistik, jeg lyver!
Grundlæggende må man spørge, hvad karaktergennemsnit kan sige om undervisningskvalitet: En række undersøgelser fastslår entydigt, at der f.eks. er en betydelig sammenhæng mellem karakterer og social baggrund. Ligeledes er det evident, at frafaldet i ungdomsuddannelserne afspejler såvel sociale faktorer som klassestørrelse. Det fremgår således af Ulla Tørnæs' redegørelse i forbindelse med reform af de gymnasiale uddannelser, at frafaldet i det almene gymnasium er 12 pct., hvorimod det i de erhvervsgymnasiale uddannelser er på 25-30 pct.
Netop i sidstnævnte uddannelser har man jo klassekvotienter på helt op til 34, mens man p.t. debatterer konsekvenser af at hæve kvotienten til 29,30,31 i det almene gymnasium & HF.
Ud over at man kan problematisere, hvad høje og lave karakterer kan udtrykke, skal man således være opmærksom på, at klassekvotienter i begyndelsen af 3. g jo afspejler et frafald i løbet af de første to år. Man kan sige, at de bedste har overlevet og er blevet tilbage i 3. g.
Bedre resultater
For et års tid siden offentliggjorde det svenske finansministerium en videnskabelig undersøgelse om samme problemstilling. Den viste entydigt, at små klasser fører til bedre resultater blandt eleverne, og at især svage elever klarer sig bedre.
Baggrunden for undersøgelsen var 1990'ernes hektiske debat i Sverige om konsekvenser af stigende klassekvotienter.
Finansministeriets undersøgelse fastslog derfor, at det ville være nationaløkonomisk lønsomt med færre elever i klassen, og at gevinsten på længere sigt ved mindre klasser overstiger udgifterne herved. Lad os derfor ikke her i Danmark begå den uddannelsespolitiske brøler, som man gjorde i 1990'ernes Sverige.
Når Ulla Tørnæs i en kommentar til denne debat her i JP 14/10 henleder opmærksomheden på undersøgelser i "de andre nordiske lande", som viser, at de svageste, dvs. dem med en anden kulturel og social baggrund, klarer sig bedre end i Danmark, hænger det givetvis sammen med, at man her har haft debatten om stigende klassekvotienters betydning for år tilbage og taget bestik af den.
Debatten om klassekvotienter i danske gymnasier handler jo ikke om at sætte klassekvotienten ned, som Ulla Tørnæs hævder, men tværtimod om - i et perspektiv med stigende ungdomsårgange i de kommende år - ikke at hæve den yderligere.
Det vil give endnu større frafald og flere uddannelsesnederlag til de svageste unge.
Man kan ikke spare sig til øget kvalitet i uddannelse, og man kan slet ikke ad den vej sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse.”
Skrevet af Gorm Leschly , formand for Gymnasieskolernes lærerforening, i Jyllands Posten d. 16. oktober.
Kilde: Jyllands Posten
Rex / Bjarke