Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Til Kirsten Gersbøll – og alle andre halal-hippier!

Jeg vil gerne spørge Kirsten Gersbøll - i relation til hendes indlæg om flygtningenes forhold på asylcentret her i Grenaa i sidste uges udgave af Grenaa Bladet: Hvad er det for en verden... et Utopia du lever i? For det første, at flygtninge har så elendige forhold, kan du stort set takke den tidligere regering og dens støtte-partier for - herunder hele venstrefløjen, med dens ansvarsløse flygtninge/indvandrerpolitik. For det andet må I på venstrefløjen - med samt de øvrige »halal-hippier«, som Naser Khader så rammende betegner Jer på venstrefløjen - se at komme ud af elfenbenstårnet og få et realistisk forhold til den rå og ubarmhjerte verden, vi andre lever i. Du har i tårepersende vendinger malende beskrevet flygtningenes elendige forhold.

Javel. Men tænkt 50 år tilbage: En arbejderfamilie, 2 voksne og 3-5 børn i en lille toværelses baggårdslejlighed med lokum i gården. Idag har en tilsvarende familie det helt anderledes. Noget man ikke engang turde drømme om for 50 år siden. Dette lykkedes kun fordi arbejderfamilierne selv var med til at tilkæmpe sig bedre forhold, - ved at deltage aktivt og konstruktivt i samfundet, ved dygtiggørelse o.s.v. Nogle af disse mennesker sidder i dag på plejehjem, og kan kun få vasket r... i bedste fald een gang om ugen ...eller hver 14. dag. Til trods for, at alle de gamle på plejehjemmene hele livet er blevet brandbeskattet. I dag bruger staten 70 millarder kroner!!! på offentlig forsørgelse af flygtninge/indvandrere - til passivitet! Man betaler sågar klubkontingenter m. m. for at deres børn kan deltage i fritidsaktiviteter. Ved du hvad Kirsten Gersbøll, det var der ikke noget af, da jeg var barn. Havde familien ikke råd, var der ikke nogen hjælp at hente. Løsningen på dit tårepersende problem er følgende: Begræns tilgangen af flygtninge i takt med, at samfundet kan integrere dem til nyttige samfundborgere! I stedet for de simple flygtningelejre, kunne man for relativt begrænsede midler udvide disse lejere til en størrelse, hvor der er værksteder o.l., hvor flygtningene kunne udfolde deres håndværksmæssige færdigheder, modtage en mere effektiv sprogundervisning samt en mere grundig undervisning i, hvordan man fungerer og gebærder sig i det danske samfund. Man kunne gøre disse lejres drift mere effektiv ved at lade beboerne deltage aktivt i driften og have større indflydelse på, hvordan driften skal tilrettelægges.
Og så ellers fyre alle de »halal-hippier«, der tror, når blot man på rekordtid får dem anbragt »ude i samfundet« på offentlig passiv forsørgelse, så er alt fryd og gammen! Vores samfund bygger på know how, uddannelser og håndværksmæssige færdigheder. Hvordan i alverden kan du så tro, at flygtninge/indvandrere kan fungere i samfundet, når de dårligt taler og forstår dansk, og endnu mindre hvilke grundprincipper det danske samfund bygger på. Hvis du vil hjælpe flygtninge ud i samfundet, så begynd - sammen med den øvrige naive og tossegode venstrefløj - at forholde Jer til virkelighedens verden, så er I allerede nået langt! I vores boligafdeling slås vi med »frugten« af Jeres fuldstændig misforståede »halal-humanisme«: Flygtningefamlier, der fungerer utroligt dårligt i afdelingen, med det resultat, at deres forhold til de øvrige (danske) familier fungerer mildt udtrykt meget anstrengt. De har ganske enkelt ikke lært, hvad der kræves, når man bor i etagebyggeri, (»kollektiv boligform«). Det er ikke fordi, det er en samling racister, de bor i blandt, men end ikke de mest basale former for hensyn o. l. til afdelingens øvrige beboere, har de lært - og endnu mindre forstået. Hvordan i alverden kan du dog tro, at der skal komme noget godt ud af det? Vi kan jo ikke klare alt ved at sidde og ryge en pibe sjov tobak og synge kærligheds- og fredssange, og så synes, at vi alle er åhh så humane og medmenneskelige...!
Alle de kultur-betingede problemer - af divergerende art og beskaffenhed - som vi slås med her i Fuglevænget, er et resultat af en fuldstændig fejlslagen integrationspolitik. Takket være de partier, jeg indledningsvis anførte! Så tør øjnene Kirsten, snup en tudekiks - og returnér så venligst til virkelighedens verden ovenpå din lille udflugt til Utopia!!
Tekst & musik
Jens Jensen
Fuglevænget 8
8500 Grenaa

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam