Tak til
 






  
05/05 2023

Lad os tænke stort!

På amtsrådsmødet i forgårs vedtog man et projekt til fremtidssikring af sygehusvæsenet i Århus. Det besluttedes at igangsætte et kæmpeprojekt, hvor man nedlægger de 2 Århus-sygehus og flytter det hele til én stor hospitalsby ved Skejby. Projektet har fra starten fået en blandet modtagelse blandt borgerne, men man skal ikke være så bange for at tænke stort, forsikrer et amtsrådsmedlem i dag:

Operahuset blev indviet d. 15. januar.
Jeronimus personificeret ved direktøren for Det kongelige Teater bekymrede sig. Skulle overbevises, holdt fast ved det gamle. Bekymrede sig om økonomien, hvordan skal det gå med vores gamle fasttømrede kultur.
Han havde denne bekymring vel vidende, at de ikke kunne rumme de efterspurgte ønsker om de store operaopsætninger.
Vi står over for en beslutning om at lave en plan/planlægning af en hospitalsenhed, nogle kalder det en by ved Skejby, som kan sikre universitetsdelen landsdelsfunktionerne.
Det handler ikke blot om den kommende region Midtjylland, men om hele Jylland.
Ved sidste amtsrådsmøde indledte vi med H.C. Andersens sang, ”Jylland mellem tvende have”.
Ved anbefalingen blev det fremhævet, at Jylland dét er hovedlandet.
Jeg giver ret i dette, men forudsætningen er, at vi selv vil det, at vi ikke som Jeronimus bekymrer os i en grad, så vi ikke tør sætte spor, ikke tør sikre forskning og udvikling til gavn for de borgere, hvis interesser vi er sat til at varetage. H.C. Andersen sagde i 1874 ved indvielsen af Det kongelige Teaters nye bygning, at han følte sig vel ved at gå ind i den nye tid, ind i fremtiden.
Hvad har alt dette med sundhedsvæsenet at gøre? For mig er en beslutning om masterplanen alene et spørgsmål om at turde, turde fremtiden, turde se fremtidens krav og muligheder i øjnene.
Det er et privilegium at have muligheden for at sætte spor. Lad os turde dette!

Kilde: Skrevet af Venstre-amtsrådsmedlem Annemarie Sparre i Randers Amtsavis d. 3. februar

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam