Jeg har siddet i Ringsted Byråd sammen med Anne-Mette Winther Christiansen - fra vi blev valgt ind i 1994, og indtil hun i 1999 på grund af hendes mands nye arbejde flyttede til Grenaa. Jeg lærte Anne-Mette at kende som en flittig politiker, der var vellidt af alle byrådsmedlemmerne, og som var i stand til at fremme samarbejdet i byrådet. Hun var med til at løse de til tider store opgaver, der var i Ringsted Kommune dengang.
Hun var altid loyal, og hun forstod at komme igennem med gode løsninger på opgaverne i Ringsted Kommune. Hun var et godt aktiv for Ringsted Kommune.
Det blev allerede dengang klart for os andre i Venstre’s byrådsgruppe, at Anne-Mette’s politiske kvalifikationer og ambitioner om at gøre en forskel, en dag ville sende hende videre i det politiske system. Jeg har nu erfaret, at Anne-Mette Winther Christiansen stiller op til Folketinget i Århus Amt, og kan med mine erfaringer fra mit samarbejde med hende fra Ringsted Byråd kun sige, at I østjyder bør gribe chancen, og få hende stemt ind i Folketinget.
Jeg vil derfor varmt anbefale vælgerne i Århus Amt at stemme på Venstres kvindelige kandidat, Anne-Mette Winther Christiansen.
Med venlig hilsen
Martin R. Sørensen
Advokatfuldmægtig
i Ringsted
Kilde: Grenaa Bladet
rex