Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

VALG: Stem for fred den 8. februar!

Den nuværende danske statsminister fremtræder stærk og beslutsom. Men overfor USA og George Bush, er han underdanig og følgagtig. Aldrig har en dansk regering underordnet sig USA som Fogh Rasmussens har gjort.

Velfærd i Danmark, vilkår for børn og unge, for gamle mennesker, for fattigfolk, for kommende generation (miljøet) er vigtige temaer i valg-kampen. Men vi må ikke glemme dansk krigsdeltagelse i Irak. Den nuværende regering gik i krig for første gang siden 1864!! Udsendte krigserklæring for første gang siden svenskekrigene! Og byggede krigsdeltagelsen på løgn og propaganda om masseødelæggelsesvåben i Irak. Våben, som selv George Bush har indrømmet ikke var der. Krigen har ifølge det anerkendte tidsskrift »The Lancet« kostet ca. 100.000 civile livet.
Danske soldater er i Irak lige nu. De skal ikke gøres til gidsel i valgkampen. Enkelte danske soldater skal nu for retten tiltalt for overgreb på fanger i forhør. Jeg er dog overbevist om, at danske soldater ikke bliver afsløret i grusomheder i USA-skala. Danske soldater udsendt af FN tjener freden fleste steder. Hvorfor mener SF så, at de skal hjem fra Irak? Fordi de er i Irak på amerikanske betingelser. USA har for travlt med at sikre olieinteresser og stormagtsstrategi. USA er uegnet til at skabe fred mellem kurdere, sunni-muslimer og shia-muslimer i Irak.
Derfor: FN skal overdrages ansvaret for genopbygningen i samarbejde med det irakiske folk. Danmark skal arbejde for en international »Marshall-plan« for Irak. Danmark skal tage initiativ til et storstilet internationalt forsknings- og uddannelsesprogram for at styrke unge irakeres uddannelsesniveau og kendskab til vesten. USA og de øvrige koalitionslande skal pålægges bod for drab på uskyldige civile, og skal tage ansvar for oprydning.
Danmark skal skifte til en fredskurs. Vi fortjener politikere, der er stærke og beslutsomme. Ikke mindst overfor USA.

Med venlig hilsen
Mads Nikolajsen
Hornslethsallé 26
8500 Grenaa
Formand for SF
på Norddjursland

Kilde: Grenaa Bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam