En dame fra Ryomgård havde i sidste uge et indlæg vedr. den tosprogede undervisnings afskaffelse. Hun opridsede nogle fordele ved at blive undervist på sit modersmål også.
Der har været en del medieomtale af, at regeringen har sagt nej til en anmodning fra skolevæsnet i Århus om at måtte prøve et forsøg med tosproget undervisning for en gruppe elever. Man vil gerne afprøve nogle amerikanske undersøgelser i praksis, men det advarer en tidl. skolemand om i det følgende:
Via pressen erfares, at man i Århus Skolevæsen nu ønsker at undervise en udvalgt gruppe elever på dét sprog, man ikke ønsker at bruge et præcisere udtryk om end ”elevernes modersmål”. I dette tilfælde vist arabisk, eller vel rettere én variation af arabisk?
Som belæg for dette såkaldte udviklingsarbejde anfører man erfaringer fra USA. Der har de senere år med jævne mellemrum været omtale af Wayne P. Thomas`og Virginia Colliers arbejde. I kredse, der har sprogbevaring på dagsordenen, er Thomas` og Colliers arbejde blevet modtaget med ukritisk kyshånd og promoveret med en lobbyisme, der demonstrerer, hvor meget man i disse kredse skyr demokratisk indsigt i og diskussion af deres virksomhed og debat.
I dansk sammenhæng er Thomas` og Colliers arbejde således blevet læst, som Fanden læser Bibelen. Og for undertegnede, der gennem mange år har fulgt og deltaget i debatten om folkeskolens for mange elevers fatale mangel på succés, tegner sig et tydeligt billede af en fagligt underlødig interesse-gruppering, der mere og mere gedulgt udøver sin virksomhed.
Man kunne inderligt håbe, at Århus Skolevæsen baserer sit ønske om at undervise på andre sprog end dansk på erfaringer, indsigt og viden af en helt anden lødighed end sprogbevaringslobbyens. Og at man ikke bruger Colliers og Thomas` mishandlede arbejder som teoretisk belæg for sine vildskud. Uanset hvor meget jeg måtte ønske at skulle bide mine ord i mig igen, ved jeg desværre også godt, at der er og bliver der ikke grund til at gøre.
Så hvis der ikke sker noget helt, helt andet i Århus Skolevæsen så vel som i folkeskolen i det hele taget, vil vi også om fem-ti-tyve år kunne konstatere, at man kan gå rigtig mange år i skole med katastrofalt mangelfuldt udbytte. Og de værst stillede vil også i fremtiden være de elever, der trænger allermest, herunder mange nydanske fra ghettoen.
Kilde: Skrevet af fhv. viceinspektør på Nordgårdskolen i Århus, Poul-Erik Hjort Pedersen i Århus Stiftst
Rex