Ét af de hedeste emner i den seneste uges offentlige debat har været spørgsmålet, om undervisning af de tosprogede i begge sprog er godt eller skidt. Regeringen vil have den afskaffet, i Århus har man bedt om at måtte bevare den som ét-årigt forsøg, men har fået nej – og dertil skriver en dame fra Midtdjurs i dag følgende:
I den senere tid har der været en del diskussion om de arabisktalende, to-sprogede elever i Århus skal undervises af både en dansktalende og en arabisktalende lærer, og rådmand Torben Brandi har søgt dispensation til et forsøgsår.
Som tosproget og én, der har arbejdet meget med sprog, vil jeg gerne give mine erfaringer med. Jeg tror, der er mere fornuft i at genindføre modersmålsundervisningen. Jeg er meget alvorligt bange for, at alle disse tosprogede børn kun er halvsprogede, idet de ofte har for lille kendskab til begge sprog og hverken kan tale, læse eller forstå dansk eller deres modersmål til bunds. Det er en meget dårlig baggrund for at lære sprog nr. to, tage en uddannelse og i det hele taget klare sig. Børnene er tabere på forhånd, og dén utilpassethed, kriminalitet og vold, vi oplever nogle steder, bliver resultatet.
Når så dét er sagt, hvad er hensigten? Er det et reelt ønske, at disse tosprogede får sig en rimelig uddannelse efterfulgt af arbejde, så de kan få et værdigt liv? Og hvem er det egentlig rettet mod, for de tosprogede er jo en stor, bred vifte af forskellige sprog, af 2. og 3. generations-indvandrerbørn, flygtningebørn etc.
Og så er der noget, der altid har undret mig. Blandt alle disse fremmede – specielt flygtninge – må der da være nogle lærere. Kunne de ikke bruges i modersmålsundervisningen, evt. også lektiehjælp og andet?
Selv er jeg tosproget på svensk. Hele min folkeskole er svensk, og jeg boede i Sverige i ti år. Jeg vender stadigvæk omkring svensk, når jeg skal have fat i dybden af visse begreber, og ét eller andet sted er jeg svensk i min tankegang. Og min erfaring er, at det er nødvendigt at have et førstesprog, man forstår til bunds og umiddelbart. Netop, fordi sprog er mere end ord – nemlig samtidigt kultur – er det så vigtigt, at sprog og miljø følges ad i førstesproget.
Kilde: Skrevet af Lilian Kaasing Sørensen fra Ryomgård i Randers Amtsavis d. 19. januar
rex