Sven Skovmand fra Stenvad fortæller i det følgende om en oplevelse, han har haft for nylig, og som minder ham om én af vor litteraturs klassikere. Han skriver:
I bogen ”Labyrinten” beskriver digteren Jens Baggesen på en særdeles underholdende måde, hvordan en skibsrejse fra København til Kiel nær var blevet ødelagt, fordi han ikke vidste, at han skulle være i besiddelse af et pas.
Han havde kun en time til rådighed og måtte styrte fra det ene kontor til det andet for at få det dyrebare dokument. Men det lykkedes ham til sidst, da han bag en pult i ét af kontorerne opdagede dén formular, han skulle udfylde.
Jeg mindedes denne fortælling, da jeg i begyndelsen af december skulle rejse til USA, hvor min svoger fyldte 60. Jeg havde ganske vist i modsætning til Baggesen et pas, og det skulle under normale omstændigheder være gyldigt et pænt stykke tid endnu. Men til uheld for mig havde USA netop vedtaget en regel om, at man ikke ville lade folk rejse ind, hvis deres pas ikke havde gyldighed i mindst seks måneder efter ankomsten.
Og mit pas udløb i maj 2005!
Jeg skulle rejse om torsdagen og blev først om mandagen opmærksom på forholdet. Jeg skyndte mig derfor ind til paskontoret i Grenå, hvor folkene straks tog hånd om mig.
Problemet var, at passet skulle laves i Ballerup, og at det derfor tidligst kunne være hos mig torsdag formiddag – og dét var for sent. Men pasfolkene fandt på råd. Hvis passet blev sendt til Tårnby Politis paskontor, kunne jeg få det i god tid inden indcheckningen til flyet kl. 12.15. De ringede derfor til dét sted, hvor passene blev lavet, og fik dem til at sende det til Tårnby, hvor de samtidig sikrede sig, at pasfolkene vidste besked.
Men da jeg torsdag kl. 9.45 stod på paskontoret i Tårnby, var passet endnu ikke ankommet!
Folkene i Tårnby troede først, at passet ved en fejl var sendt til Grenå. Men en opringning til Grenå Paskontor fastslog, at det ikke var tilfældet. Folkene i Grenå havde endda ringet om onsdagen for at være sikker på, at passet blev sendt af sted til den rigtige adresse.
Passet var åbenbart blevet forsinket af postvæsenet, men ved et antal ihærdige opringninger lykkedes det pasfolkene i Tårnby at få fremstillet et nyt. Klokken 12 ankom en bil med passet, og som en ekstra service blev jeg kørt til lufthavnen, hvor jeg ankom hele fem minutter før tiden.
Jeg fik altså lige så megen spænding som Baggesen, og som han fik jeg mit pas i rette tid. Men det var aldrig sket uden den helt utrolige støtte, jeg fik fra de to paskontorer.
Det varer længe, inden jeg glemmer dén.
Kilde: Skrevet af forfatteren Sven Skovmand fra Stenvad i Randers Amtsavis d. 30. december
Rex
05/05 2023
