Tak til
 






  
05/05 2023

Vi skal være glade for færre ulykker!

En dame fra Randers er enig med sin borgmester i hans glæde over faldet i alvorlige trafikulykker:

Niels Vissing skrev onsdag d. 15. december om de nye fartgrænser.
Han tager udgangspunkt i, at antallet af ulykker er faldet, siden vi har fået lov at køre 130 km/t på mange strækninger.
Dertil siger han også, at den egentlige årsag må være, at folk er bange for at blive snuppet og dermed få en bøde, da overvågningen er blevet skærpet.
Jeg mener derimod, at den egentlige grund er, at trafikken ganske enkelt ”flyder” bedre.
Jeg kører selv strækningen på motorvejen mellem Århus og Randers hver dag, og siden, vi har fået de nye fartgrænser, går det ganske enkelt lettere derudad.
Jeg tror ikke, folk tænker over, at der nu er større sandsynlighed for at møde politiet, for de fleste har ganske enkelt ikke lyst til at køre mere. Dette ses også ved, at der faktisk er nogle, der vælger at holde sig på de 110 km/t.
Derudover vil jeg gerne nævne, at jeg synes, det er dybt beklageligt, at vi ikke bare kan glæde os over, at antallet af ulykker rent faktisk er faldet, i stedet for hele tiden at finde noget nyt at brokke os over!
Så jeg synes, det var helt OK, at Michael Aastrup gav sig selv lov til ”at falde i svime” (citat: Niels Vissing) over noget så positivt!
Niels Vissing siger også, at vi burde have overvågningskameraer over det hele på vejene, men der vil jeg give regeringen ret i, at vi jo altså ikke lever i et overvågningssamfund! Vi skal ikke ende som i Norge, hvor der ganske enkelt er et kamera efter hver 200 meter, og med en fartgrænse på 80 km/t på motorvejene, for så ender det med, at den ”bageste i køen” kører 60 km/t!
Så nej, lad os nu bare glæde os over, at de nye fartgrænser rent faktisk har haft et positivt resultat!
Til sidst vil jeg give borgmesteren et klap i ryggen og ønske ham alt held og lykke i Folketinget!

Kilde: Skrevet af Christina Højbo fra Randers i Randers Amtsavis d. 17. december

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam