Af Anette Quist Busk
Midtdjurs-Listen
Hvorfor råber du ikke op, Anette ? Sådan har flere sagt til mig. Frustrationer og usikkerhed kan sprede sig, når udvalgsformanden træder frem på tv i den bedste sendetid, og der tales med store bogstaver.
Journalisten griber historien – siger: ”Pengene roder rundt i Midtdjurs Kommune”.
Jeg deler ikke Hardy Vinthers synspunkter - og derfor råber jeg op!. Det er i en periode som denne, hvor kommunalreformens faser kører, at vi skal vise vores værd, når problemer opstår.
Hvis ikke vi politikerne i så afgørende og turbulent en tid fortsat kan vise, vi står klar med handlemuligheder og står i ryggen af personalet og kæmper for kommunens omdømme og dermed borgernes - ve og vel - så kan vi lige så godt lukke og slukke i biksen.
At mase sig på - i medierne - for at bringe synspunkter, som i den grad virker skræmmende - ja, så er det nødvendigt, at jeg råber højt og medvirker til at finde brugbare udviklingsveje og handlemuligheder.
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex