Også Pia Bjerregaard fra Grenå leverer sit bidrag til den igangværende debat i samfundet om folkeskolens værdier, som hendes parti har sat i gang. Vi har på det seneste bragt flere af hendes partifællers reaktioner på, at den danske folkeskole nu får dårlige karakterer igen.
Venstre-folkene har nogle bud på andre værdier i folkeskolen, og herom skriver Pia Bjerregaard:
Kun på et enkelt område sætter Danmark sig på en suveræn førsteplads i den netop offentliggjorte PISA-undersøgelse: Det er den dyreste i verden. Der er ikke megen opmuntrendende læsning i rapporten, der ikke kanpåvise nogen forbedring af danske folkeskoleelevers evner. Hver sjette elev i Danmark skulle være funktionel analfabet.
Jeg blev ekstra bekymret, da jeg så den socialdemokratiske skoleinspektør Allan Lauenblad i Profilen. Han sagde direkte: ”Der er ikke et problem” og peger på, at eleverne er engagerede og kreative. Han mente desuden, at ”det er ikke det vigtigste”, om de lærer at læse og skrive.
Dén holdning tror jeg heldigvis ikke er udbredt i Folkeskolen i Grenå. Vi skal ikke droppe engagementet eller kreativiteten eller den demokratiske indsigt. Tværtimod.
En forudsætning for at kunne udfolde sig demokratisk, engageret og kreativt er netop, at man kan læse. Mange af vore skoler i Grenå afholder derfor også læsetests, så man kan se, hvor elevens standpunkt er, hvorefter der så bliver gjort andre tiltag til, at eleven lærer at læse bedre.
Vi har gennem årene hørt om den tidligere danske skole som ”dengang der var kæft, trit og retning” – Dén skole gik jeg selv i.
Faktisk synes jeg, den var god, fordi der var konsekvenser for alt, hvad man lavede/ikke lavede.
Lærerne var ikke, som de skal være i dag, nemlig konsulenter for eleverne, som selv bestemmer, om de vil bruge konsulenten. Måske er det en fejl i vores undervisningssystem? Der skulle ikke bruges så megen tid på f.eks. emneorienteret, tværfaglig undervisning og problemorienteret projektundervisning m.m.
Regeringen peger på fire forslag til forbedring. I forslaget indgår det at arbejde mere med test i skolen. En test kan være et signal til eleven, forædrene og læreren om, at noget er galt, så der kan gribes ind i tide.
Dette er en anden del af problemstillingen: at hvis der ikke bliver taget fat om den enkelte elev på det niveau, han eller hun befinder sig – altså hverken de svage eller de dygtige – bliver folkeskolen jævnet ud til en stor masse, og dét skal vi passe meget på. Hvem kan i øvrigt være imod test og andet, der viser, hvor langt eleven er nået?
Undersøgelsen viser også den forskellige sociale baggrund, som eleverne møder op med i skolen, slår meget hårdt igennem, når skolerne måles på elevernes gennemsnit og den videre vej i udannelsesystemet.
På skoler med elever med overvejende stærk social baggrund ligger karakter-gennemsnittet ét til to niveauer højere, set i forhold til skoler med elever med overvejende svag social baggrund.
Dette er også tilfældet, når skoler sammenholdes inden for gruppen af højt præsterende skoler, hvor de højt præsterende skoler med elever med svag social baggrund ligger ét til to trin lavere i karakterskalaen, set i forhold til de højt præsterende skoler med elever med overvejende stærk social baggrund.
Det betyder, at selv om skolen er nok så dygtig og virkelig kan gøre en forskel, er dette ikke nok til at udligne de sociale forskelle mellem skolerne, målt på karakterer.
Skoler med elever med overvejende svag social baggrund står ligeledes over for langt større udfordringer end skoler, som får en ”del forærende” i kraft af, at elverne overvejende kommer med en stærk social baggrund og en større parathed til skolegangen, samt deraf større forældreopbakning.
Samlet må det siges om undersøgelsen, at den forhåbentlig kan vække til debat på vores folkeskoler. Der kan ikke udsiges enkle værktøjer med henblik på at skabe ”en god skole” for vores børn, herunder de allersvagest stillede, men en stadig refleksion over daglig praksis på skolerne vil give større sikkerhed for, at vi gør det bedste, vi kan, indenfor de rammer, vi har.
Kilde: Skrevet af Venstre-byrådsmedlem i Grenå, Pia Bjerregaard, i Djurslands Posten d. 14. december
Rex
05/05 2023
