Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Søften-Skødstrup-motorvejens skæbne

Folketingsmedlem Jan Petersen (S) hævder her i Grenaa Bladet, at han og amtsborgmesteren udfører simpel interesse-varetagelse ved i pressen at kritisere indenrigsministerens brev vedr. midlertidigt stop for Søften-Skødstrup-motorvejen.

Jeg mener, at der var mere tale om politisk interessevaretagelse. Det er der intet forkert i, men spørgsmålet er, om det gavner Djursland.
Siden den store presseomtale for en måneds tid siden har jeg i utallige sammenhænge måttet forklare, hvad sagen egentlig drejer sig om, idet mange mennesker på Djursland har den opfattelse, at nu er anlæg af vejen udskudt i det uvisse. Den opgave påtager jeg mig selvfølgelig gerne. Men situationen kunne være undgået, hvis amtsborgmesteren havde anerkendt, at indenrigsministerens brev var et standardbrev, jævnfør lov nr. 439 af 9. juni 2004. Ifølge denne lov skal alle anlægsprojekter fra amter og kommuner, der overstiger 1 mio. kr. godkendes i ministeriet i en overgangsperiode, indtil strukturreformen er på plads.
Så havde sagen kørt stilfærdigt med teknisk udredning mellem Århus Amt og Trafikministeriet. Det sker heldigvis i øjeblikket. På et senere tidspunkt skal trafikministeren og amtsborgmesteren mødes for at indgå endelig aftale. Hvis der til den tid skal øves politisk pres, er jeg da glad for at vide, at Jan Petersen vil være på pletten - ligesom mange andre politikere fra Østjylland.
Jeg er enig med Jan Petersen i, at det nytter ikke at være følsom, når man færdes i det politiske landskab! I stedet for at dyrke pessimismen foretrækker jeg dog at styrke optimismen på Djursland.

Med venlig hilsen
Lotte Horneman (V)
Amtsrådsmedlem
Sommerlyst 6
8500 Grenaa

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam