Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Mange opgaver for den nye kommune

Det er nærmest en nytårstale for den nye kommunale sammenlægning på Norddjursland, vi hér bringer fra Grenå-borgmesteren. Han gør status over den hidtidige proces, og peger fremad mod de kommende opgaver i det følgende:

Indenrigs- og sundhedsministeren modtager senest d. 1. januar 2005 meddelelse fra de nuværende danske kommuner om deres valg af en fremtidig kommune.
Den fremtidige kommunestørrelse skal være over 20.000 indbyggere, men helst være omkring 30.000 indbyggere for at kunne løse de fremtidige opgaver, når bl.a. amterne nedlægges pr. 1. januar 2007. Fra dette tidspunkt skal de nye kommuner løse mange hidtidige amtsopgaver som f.eks. den vidtgående specialundervisning, specialundervisning for voksne, diverse sociale tilbud til børn, unge og voksne, al genoptræning efter sygehusindlæggelse, større ansvar for den kollektive trafik m.m.
På Djursland har 2004 været et uroligt år med hensyn til, hvordan vi stærkest går fremtiden i møde, når vi bl.a. skal klare os i samspillet med Århus og Randers kommuner. Mange synspunkter fra kommunalpolitikere og borgerne har været fremme i debatten. I spil har især været én Djurslands-kommune, en øst- og en vestdjursland og en syd- og en nordkommune. Resultatet bliver nu etableringen af to kommuner, en sydkommune og en nordkommune, der meldes ind til ministeren inden nytår.
De to kommuner med ca. 35.000-40.000 indbyggere hver skal frem for alt fortsætte det gode samarbejde på Djursland.
Fremover skal man selvfølgelig hver især udnytte sine egne kvaliteter og potentiale til gavn for borgerne.
Der vil samtidig være væsentlige opgaver i fremtiden at stå sammen om på Djursland.
Det er især udbygningen af det overordnede vejnet, fastholdelsen af færgeruterne til henholdsvis Sjælland og Sverige, fastholdelse af Tirstrup Lufthavn og deltagelse i et aktivt samarbejde med den nye midtjyske region.
Den midtjyske region vil få opgaver, som det er meget vigtigt for Djursland at samarbejde om.
Det er primært sygehusområdet, men også erhvervssamarbejdet er uhyre vigtigt. I forligsteksten vedrørende erhvervssamarbejdet fremgår, at der skal etableres flere erhvervsfora, men også at regionerne får ansvar for, at udkantsområderne får del i den fremtidige vækst.
Der skal desuden samarbejdes om turisme, natur og miljø, kultur og uddannelse m.m.
Alt i alt kan man vel sige, at det er den største organisationsændring af den offentlige del af hele samfundet, der nogensinde er iværksat.
Mit største ønske for de kommende to år vil derfor være, at vi får løst vor del af opgaven på en konstruktiv og professionel måde til gavn for vore borgere i den nye nordkommune.

Kilde: Skrevet af den socialdemokratiske Grenå-borgmester Gert Schou i Randers Amtsavis d. 13. december<

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam