Der er ved at være tradition for, at danske skolebørns manglende boglige formåen bliver påvist i OECD`s årlige undersøgelse. En lærerstuderende er træt af regeringens ”standard-reaktion”, som han opfatter det – han ønsker sig en nærmere og mere dybtgående undersøgelse af grundene til de dårlige resultater:
Så kom der endnu en PISA-undersøgelse, der endnu engang viser, at danske 15-årige klarer sig noget dårligere end 15-årige fra især de andre nordiske lande.
Det er dog ikke ubetydeligt at hæfte sig ved, hvad disse undersøgelser undersøger, og ikke mindst, hvad disse undersøgelser
ikke undersøger.
I folkeskolens formålsparagraf står der, at folkeskolen skal ”fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.”
Her tales der om dét, man populært kunne kalde faglighed. Hvis danske elever klarer sig dårligt fagligt, er det selvfølgelig et problem, men for at kunne igangsætte en målrettet indsats bliver man nødt til at lave undersøgelser, der kan afdække de baggrundsfaktorer, der ligger til grund for resultatet.
PISA-undersøgelsen kan altså vise os, at ”Jeppe drikker”, men dét, der er vigtigt for at ændre på dét faktum, er at vide ”hvorfor Jeppe drikker”. Der er mig bekendt ikke lavet en stor national undersøgelse, der kan pejle os ind på disse baggrundsfaktorer.
Samtidig må man diskutere, hvor vidt det overhovedet er muligt at lave kvantitative undersøgelser på internationalt plan, og om der egentlig er en reel sammenlignelighed mellem det danske skolesystem og skolesystemer i andre lande.
Én af de ting, der dog står ret klart, er, at man i Danmark er dårligere til at bryde den sociale arv. Her gælder det blandt andet, at man i Danmark er utroligt dårlige til at integrere elever med anden etnisk baggrund end dansk i folkeskolen. Det viser sig, at denne gruppe har stor risiko for at blive marginaliseret i den danske folkeskole.
Derfor er det et panisk skud i tågen, når Ulla Tørnæs gang på gang efterlyser en ”evalueringskultur” i folkeskolen. Der
er en evalueringskultur i folkeskolen, og på seminarierne er evalueringsmetoder et centralt omdrejningspunkt især i faget Almen Didaktik. Der foregår en løbende evaluering i fagteams, klasseteams og årgangsteams. Dette er – og skal være – en kvalitiativ evaluering, hvor lærere kan trække på hinandens erfaringer.
Dén evalueringsform, Ulla Tørnæs lægger op til, er en kvantitativ evaluering, hvor målbare resultater og sammenlignelighed er kodeordet. Og det er netop dén kultur, PISA-undersøgelsen er lavet i, og resultatet af at indføre og/eller udbygge en sådan evalueringsform vil givetvis være, at Danmark stiger nogle pladser på den internationale hitliste. Men gør det folkeskolen bedre, og bliver eleverne mere kompetente? Hvis man vil bryde den sociale arv, bliver man nødt til at satse på andet og mere end faglighed. Vi må kigge på dén del af formålsparagraffen, der har med de demokratiske og menneskelige værdier at gøre.
Her står der, at ”folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer (…) Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med demokrati og folkestyre. Skolens undervisning og hele daglighed må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati”.
Grunden til, at man overhovedet går i skole og lærer at læse og regne, er, at man på ét eller andet tidspunkt skal deltage aktivt i det demokratiske samfund, vi lever i.
Det er i særdeleshed vigtigt for de mennesker, der har en anden kulturel baggrund og måske kommer fra steder i verden, hvor demokrati ikke er en selvfølge, at disse – det gælder både elever og forældre – bliver bevidste om, hvorfor man går i skole, og hvordan dansk kultur og demokrati fungerer.
Der
er grund til at gå i panik, men ikke på grund af en undersøgelse, der er hevet ud af en management-kultur. Der er grund til at gå i panik over regeringens manglende vilje til at tage hånd om de problemer, der ligger til baggrund for, at danske elever klarer sig dårligere end andre.
Der er grund til at gå i panik over regeringens idéer om at evaluere symptomerne frem for at behandle sygdommen.
Kilde: Skrevet af lærerstuderende Søren Jensen Lund fra Randers i Randers Amtsavis d. 11. december
/jimmi