Tak til
 






  
05/05 2023

Venstre og skattestoppet

Et randrusiansk tidligere medlem af Folketinget for Socialdemokraterne har i øjeblikket en debat kørende med en lokal Venstre-mand. De er stærkt uenige om de forskellige skattepolitikker, der er blevet ført af de skiftende regeringer. I dag skriver Jens Peter Baadsgaard følgende:

I et tidligere indlæg hér i avisen kom jeg med nogle betragtninger over, hvad vi formentlig kunne vente os fra Venstre op til næste valg.
Jeg skrev bl.a., at vi nok vil komme til at høre meget om regeringens skattestop stillet over for et skræmmebillede af Socialdemokratiets skattepolitik.
Betegnelsen skræmmebillede er faldet Finn Helsinghoff for brystet. Han er enig i, at Venstre vil lovprise skattestoppet og blot bede vælgerne huske tilbage på Socialdemokraternes skattepoltik – underforstået, at Socialdemokraterne lod skatterne stige uhæmmet.
Helsinghoff er åbenbart blevet offer for Venstres og andre borgerlige politikeres gentagne løgne om, at skatterne steg og steg under Nyrup.
Sandheden er imidlertid, at skatterne blev holdt i ro under Nyrup. Det såkaldte skatte-afgiftstryk lå under Nyrup-regeringen på 49-50%. (Skatte-afgiftstrykket er dén andel af vor samlede indtjening i samfundet, der betales i skatter og afgifter).
Der var altså – i modsætning til, hvad også Helsinghoff åbenbart tror – ingen samlet stigning i skatterne. Derimod steg skatte-afgiftstrykket under Schlüter-regeringen fra omkring 43 til 49%.
Det var, da Anders Fogh var skatteminister, indtil han måtte gå på grund af kreativ bogføring og fejlagtige oplysninger til Folketinget.
Hvis man fortsætter med forkerte påstande om Socialdemokratiets skattepolitik, finder jeg det helt berettiget at kalde det et skræmmebillede.
Jeg synes, det er helt fint, at Venstre vil fremhæves for deres skattestop.
Men det ville klæde Venstre, hvis man samtidig ville tage ansvaret for de mange forringelser og uløste opgaver, som skattestoppet har påført befolkningen.
En ny undersøgelse viser nu, at en stor del af skattelettelserne bliver ”spist op” af øget brugerbetaling ved bl.a. børnepasning og kollektiv trafik.
Brugerbetalingen på disse og andre områder er steget tre gange så meget som den generelle prisudvikling. Det svarer til merbetalinger for befolkningen på ca. 3,5 mia. kr.
Dét skal vel også siges, når man lovpriser skattestoppet og skattelettelserne.
Helsinghoff mener, at mine bemærkninger om Venstre og dets landsmøde var nedladende. Det er jo, som man tager det.
Men det kom da til at holde stik, når jeg skrev, at Venstres politik totalt er styret af Anders Fogh uden kritiske bemærkninger fra de 3.000 delegerede – det til trods for, at Anders Fogh på landsmødet foretog en politisk kovending og i hvert fald i ord gjorde op med afgørende punkter i dét, der hidtil har været Venstres politiske holdning.
Det er svært at opbyde den store respekt for en partileder, der på få år kan skifte fra minimalstats-forkæmper til ”socialdemokrat” (i fåreklæder?). Og for et parti, der som en sildestime vender rundt i takt med formanden.
Hvor troværdigt er det alt sammen?

Kilde: Skrevet af fhv. folketingsmedlem for Socialdemokraterne, Hans Peter Baadsgaard fra Randers, i Ran

/jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam