Det er ikke kun ptalater, men også en lang række andre stoffer, EU nu har besluttet at gøre en samlet indsats for at få nærmere undersøgt. Herom skriver 2 fremtrædende socialdemokrater:
”I dag er lidt over 100.000 forskellige kemiske stoffer tilladt på det europæiske marked. De findes i alt fra fødevarer, tøj, hudplejeprodukter og legetøj. Vi véd alt for lidt om, hvilken effekt disse 100.000 stoffer har på os. Og vi véd endnu mindre om, hvad der sker, når man blander disse stoffer sammen.
I EU skal et nyt direktiv give os mere viden om de stoffer, vi er omgivet af i hverdagen. REACH-direktivet lægger op til, at alle stoffer – både nye og gamle – skal analyseres. For Socialdemokraterne er det et skridt i den helt rigtige retning. For os handler det om at skabe en langsigtet løsning, der både tænker på vores miljø og på vores sundhed med en forebyggende indsats.
REACH stiller krav om, at industrien skal oplyse om de stoffer, de bruger, og hvordan de bruges. Kommer de ikke med dén dokumentation, må virksomheden ikke fremstille eller importere stoffet. Så enkelt er det, hvis industrien går med og satser på den langsigtede løsning. Det lyder umiddelbart dyrt. Omkostninger og besparelser er undersøgelser er REACH meget uenige om. Alligevel er vi ikke i tvivl om, at det betaler sig at tænke langsigtet.
Hovedkonklusionen i alle studier viser, at de sundhedsmæssige gevinster ved REACH langt overstiger de samlede udgifter. Kommissionen har undersøgt effekten på arbejdsmiljøet, og hér er der tale om en besparelse på mellem 17 og 54 mia. euro.
Også herhjemme har miljøstyrelsen vurderet en samfundsøkonomisk gevinst, fordi bedre viden og indgreb over for farlige stoffer vil føre til færre tilfælde af allergi, kræft og andre sygdomme.
Så måske er REACH ikke svaret på alt. Men det er et skridt i den rigtige retning.”
Kilde: Skrevet af Europaparlamentsmedlem Dan Jørgensen og miljøordfører Torben Hansen, begge Socialdemok
/jimmi