Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Skatteforvaltningen bør sendes på kursus i almindelig takt og tone!!

Siden den famøse »slagtning« af Grenaa Centralsygehus, og i kølvandet af lukningen af byens større virksomheder, har byrådet i almindelighed men Gert Schou i særdeleshed gjort meget ud af at kolportere dèt synspunkt, at vi i Grenaa skal gøre en særdeles ihærdig indsat for at tiltrække tilflyttere, og især virksomme tilflyttere, bl. a. mindre erhvervsdrivende osv.

Det lyder jo vældig flot, men disse pæne ord forekommer mig temmelig hule og falske, når man som jeg oplever tilflyttere, der forsøger at få en virksomhed til at fungere. På denne årstid er der de klassiske »slagsmål« med skatteforvaltningen og byens borgere. Det er jo som det plejer, men jeg kender til mindst to tilfælde, hvor to mindre erhvervsdrivende, der er flyttet til byen møder en »servicering« fra skatteforvaltningens personale, der afgjort ikke lever op til Gert Schou’s smukke ord om at gøre det attraktivt at flytte til Grenaa!
Den ene: En malermester, der i foråret forlagde residensen fra Rønde til Grenaa, fordi han netop havde hørt så meget pænt om Grenaa, er blevet udsat for en grænseløs uforskammet behandling på skatteforvaltningen. Da jeg fik en beskrivelse af hændelsen, fik jeg nærmest det indtryk, at det netop gik ud på at opføre sig så arrogant og uforskammet, at målet netop er at chikanere og på det nærmeste jage de nytilflyttede ud af byen igen!
I det andet tilfælde er den pågældende næringsdrivendes originaldokumenter, som personligt er afleveret på skatteforvaltningen, (jeg var selv tilstede og overværede afleveringen d. 21/6 2004) »pludselig blevet væk«!!! Hvilket medfører, at den pågældende ikke kan hævde sin ret over for »skattefar«! Og oven i købet må finde sig i at blive præsenteret for trusler om både udpantning o.m.a.
Jeg var, indtil jeg blev bekendt med det her beskrevne, så naiv, at jeg troede, at skatteforvaltningens personale var ansat til at råde, vejlede og servicere byens borgere. Men ak nej - jeg har åbenbart taget grueligt fejl.
Jeg kan foreslå Gert Schou & Co., at de sender deres ansatte i skatteforvaltningen på kursus i almindelig takt og tone, og efterfølgende indskærper dem, at deres opgave er at råde, vejlede og behandle skatteborgerne anstændigt, og at det netop er de ansatte i skatteforvaltningen, der er til for borgerne og ikke omvendt! (Forkortet af redaktionen)

Tekst & Musik:
Jens Jensen
Fuglevænget 8
8500 Grenaa

Kilde: Grenaa Bladet

/jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam