Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Lars Møller er et godt bud på Grenaa og Nørre Djurs’ fremtidige borgmester

I den skrevne presse - og i medierne i øvrigt - har der været bragt flere indslag omhandlende, hvem der opstiller som borgmesterkandidat i de større kommuner, både hvad angår nye kandidater som gamle. Og hvorfor ikke også gøre det lokalt?

Når nu socialdemokraterne i den nye kommune bestående af mindst Grenaa og Nørre Djurs skal til at finde deres borgmesterkandidat, er jeg ikke i tvivl om, at der vil være nogle gode og kvalificerede emner, som medlemmerne kan vælge imellem. I sidste instans til fordel for vælgerne.
Personligt håber jeg, at Lars Møller er at finde på den liste, som medlemmerne skal stemme om. Lars er hverken for ung eller for gammel - 43 år. Alligevel har han opnået en god ballast, da han startede sin politiske og fagpolitiske løbebane meget tidligt. Med den baggrund Lars Møller har, fra tiden som tillidsmand over sit job på Sapa i dag og med de poster, han bestrider for LO Grenaa & Nørre Djurs, er jeg sikker på, at vi får en god borgmester, som er en moderne socialdemokrat med rødderne i orden.
Ved sidste kommunevalg blev Lars Møller valgt ind som den med det 3. højeste stemmetal i den socialdemokratiske gruppe - kun efter Gert Schou og Erik Hoberg. Ved siden af de politiske og faglige kvalifikationer er det også nødvendigt at se på hvem vælgerne sætter pris på. Det er jo dem, der ved selve valget skal sætte deres kryds.
Jeg ved ikke, om Lars Møller selv er interesseret i at stille op, men jeg håber det! Og jeg er sikker på, at han for den kommende storkommune, uanset hvor stor den end bliver, har nogle gode visioner for fremtiden, som kan gavne borgerne i kommunen - ikke mindst lønmodtagerne.
Og lad os så få en lokal debat om, hvem der for det første påtænker at stille op, og hvad de ønsker for fremtiden i den nye kommunestruktur.

Med venlig hilsen
Fællestillidsmand
Ole Andersen
Havnevej 138c
8500 Grenaa

Kilde: Grenaa Bladet

/jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam