For cirka et års tid siden var den islandsk fødte nuværende Grenå-borger, Marianna B. Arnadottir, i alle de hjemlige medier ang. en sag om retten til at have lys på sin trafikdræbte datters gravsted. Hun tabte sagen, og nu er hun gået aktivt ind i kampen om at blive valgt til menighedsrådet ved det kommende valg. Hun stiller op på venstrefløjslisten, og de skriver følgende valgoplæg:
”Hér er vore mærkesager i forbindelse med menighedsrådsvalget.
Kirkegården: Vi vil arbejde på at skabe plads, rum og retten til forskellighed på vores kirkegård, og dermed må der ske små justeringer af de nuværende gældende regler. Både med hensyn til familietraditioner og folks kulturelle baggrund er det vigtigt, at vi får lov til at bevare vores tradition – også på vore kæres gravsted – men selvfølgelig inden for rimelighedens grænser.
Hækken omkring gravstederne kunne eventuelt få lov at vokse 30 centimeter højere og derved skærme af for de pyntegenstande med mere, som stadigt flere familier vælger at sætte på deres gravsteder. Vi kunne også ønske kirkegården bedre oplyst i de mørke måneder af året. Dermed kommer vi måske også dét hærværk og de mange tyverier til livs på og ved gravstederne.
Børnefamilien: Desuden vil vi arbejde på at få flere børnefamilier i kirken ved, at søndagsgudstjenesten eventuelt kunne finde sted først på eftermiddagen et par gange om måneden og skiftevis mellem vore to kirker.
Både børn og forældre vil kunne få en fælles oplevelse af gudstjenesten, når de er sammen under hele forløbet. Børnene bør ikke trækkes væk fra fællesskabet og ind i et andet rum, men derimod må vi skabe plads til, at børnene må tegne og modellere i kirken under hele gudstjenesten og gerne i og foran alteret.
Børn er ikke bygget til at sidde stille ret længe, men de har en fantastisk evne til at lytte – også mens de sidder og beskæftiger sig med at klippe for eksempel en juleengel, leger med dukker eller en traktor. Der skal også være plads til at trille en baby i barnevognen nede bagerst i kirken i stedet for at gå ud i våbenhuset og dermed gå glip af en god prædiken.
På denne måde mener vi, at alle kan få en god oplevelse og kan vælge børn – og dermed lidt uro – til eller fra, som vi nu hver især har lyst til. Vi har jo trods alt to kirker at vælge imellem, og derfor støtter vi naturligvis Simon Peters Kirke
Den nye præst: Vi ser gerne, at det bliver en ung eller yngre præst, der kommer til Grenå – gerne en nyuddannet. En præst, som kan tilføre vores kirker et friskt og dynamisk pust. En præst, som virkelig forstår betydningen af menneskers forskellighed og menneskets behov for at være ”mig” i forskellige situationer. En præst, som evner at tale
med og ikke til de unge konfirmander. En præst, som har lyst til at bruge de nye trends inden for konfirmandundervisningen – som for eksempel film, musik, dokumentar og teater-sport.”
Kilde: Skrevet på vegne af Kirkelig Venstrefløjsliste i Grenå af Marianna B. Arnadottir, Tina Danielsen-
unavngivet