Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tak til menighedsrådet – og velkommen til et nyt!

Grenaa Bladet: Der skal snart vælges nyt menighedsråd, og det får mig til at føle trang til at takke det afgående menighedsråd i Grenaa Sogn.

Jeg vil takke det, fordi det i denne og foregående perioder har haft visioner og turdet fastholde dem i disse nedskæringstider.

Lad mig nævne nogle få tiltag: Der er i højere grad blevet appelleret til de unge. Vi har fået minikonfirmander. Det har to af mine drenge deltaget i med stor fornøjelse. Der er blevet flere børnegudstjenester, og det er ikke sket på bekostning af den kendte konfirmationsforberedelse, som er en vigtig berørngsflade med sognets ungdom.

Der er udgivet en særlig børne-CD, hvilket leder mig over i den kirke-musikalske afdeling. Blandt andet kirkens nye orgel, der giver mulighed for kirkekoncerter og berigelse af søndagens højmesse.

Det er sådan, at jeg har oplevet, at når jeg fortæller, jeg kommer fra Grenaa, så har jeg hørt blandt andet denne kommentar: »Det er jo der, I har sådan et flot orgel og sådan en dygtig organist og kirkesanger.«
Vi har også et flot klokkespil og et dygtigt pigekor. Turisterne kender måske vores strandgudstjenester. Alt dette er med til at sætte Grenaa på Danmarkskortet.

Det vigtigste for mig er, at denne visionære udvikling vil fortsætte. Derfor er det vigtigt, at vi møder op og stemmer til menighedsrådsvalget den 9. november for at støtte demokratiet, lokalsamfundet og sidst men ikke mindst et aktivt menighedsliv i sognet.

Jeg anbefaler, at man stemmer på Den Fælleskirkelige Liste, der hele tiden har været med at bære disse visioner frem med lige dele vægt på tradition og fornyelse. Jeg anbefaler desuden, at man stemmer personligt på Aksel Mortensen. Han har i mange år og i mange sammenhænge arbejdet som en meget aktiv og engageret FDF-leder.

Han kender det kirkelige børne- og ungdomsarbejde indefra - også fra KFUM & K og Y’s Mens clubben. Endelig er han en hyppig kirkegænger, der er et aktivt medlem af menigheden.

Med venlig hilsen
Jørgen Dahl Andersen
Møgelbjergparken 30
8500 Grenaa

Kilde: Grenaa Bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam