Den tidligere nørre djurser og nuværende københavner Kurt Bønnerup er ikke bare en flittig læser af Djurslands Netavis – han skriver også med jævne mellemrum et bidrag til avisen, og dét er vi jo som bekendt helt vilde med.
Denne gang er det det forestående menighedsrådsvalg, som har fået hr. Bønnerup til at gå til tangenterne. Han mener helt alvorligt, at der er alt for mange kirker, og at de kunne bruges til helt andre sociale samværsformer:
”Vi nærmer os den stort set upåagtede menighedsrådsvalgdag – noget lidt underligt pseudo-demokratisk, der kan klares uden valg i de fleste tilfælde, fordi man bare kan blive enige om opstilling = valg, uden at borgerne behøver løfte en blyant i en ydmyg stemmeboks!
Men bortset fra det – eller måske affødt af dette fænomen, så er debatten om landets mange tomme kirker blusset op igen forskellige steder i dronningens kirkerige. Selv en lidt bramfri kirkeminister kan tilsyneladende lovmæssigt højst provokere den mere frelste afart af menigheden. Dem, der ikke føler trang til at være i de diminutive kirkelige fællesskaber (undtagen ved barnedåb, bryllup og begravelse), er hægtet af f.s.v.a. det at kunne forstå,
at der virkelig er reelle behov for den danske overflod af kirker med tilhørende administrationer.
I tætbefolkede egne som fx Københavns Kommune er det uhyre vanskeligt at få folk til at møde frem til det ugentlige fællesskab, gudstjenesten. Mange præster prædiker for så små antal tilhørere, at både præst og menighedsråd må føle sig voldsomt til grin rent arbejdsmæssigt. Tjek engang, hvor mange der går i hver specifik kirke en tilfældig søndag. Resultatet må være særdeles nedslående for disse velmenende hyrder (bortset fra Marmorkirken og enkelte andre med over 100 kirkegængere). I en hvilken som helst anden virksomhed eller sportsklub vil man sikkert hurtigt finde det grå papir frem til både den ordførende direktør og til resten af direktionen. – Men der findes jo da også dem, der for længst har sørget for at finde sig anden beskæftigelse, fordi de ikke kan/vil/tør påtage sig det ansvar, der følger med sådanne poster: At sørge for at et vedkommende budskab kommer ud og bliver forstået via tidssvarende kommunikationsformer.
Vi praler ofte af, at vi bor i et civiliseret og rigt samfund; men kendsgerningerne er vel, at samfundet slet ikke på nogen måde er færdigt – og det er vel civiliseret og rigt at kunne udvikle – og fattigt ikke at evne dette! – Samfundet udvikler sig med de resurser, vi stiller til rådighed for hinanden, og det kan altid gøres bedre. – Men skulle vi så ikke overføre midler fra det udkantsområde af samfundet, som kun fornøjer de meget få, som gerne vil høre næstekærlighedsbudskaber i et kæmperum af en kirke med mere end én kirkebænk til hver? – Hvor man så også kan hygge sig på intolerancernes overdrev fx ved afvisninger af sexuelle minoriteter. – Man går vel ikke på mere rette og menneskefine veje, fordi man er i modstrid med statsministerens tro på, at Gud givet ikke ser med forskellige øjne på folk, der fra naturens side er skabt anderledes end flertallet? – Eller ved man mon bedre, således at man som skriftklog kan (for)dømme?
Men lovgivningen er tilsyneladende gennem historien blevet indrettet, så det er ret så umuligt at få overført de mange overflødige kirkerum til andre og mere brugbare ”samfundsnyttere”. Har vi nogensinde hørt om menighedsråd, der har nedlagt sig selv? Har sådanne råd mon opgaver, som reelt ikke kan klares af andre? Og mon disse andre ikke altid er lige i nærheden?
Hver gang kirkeministeren åbner munder omkring fornyelser i de lukkede rådsloger med uforståelige (hemmelige) ritualer, er både biskop, provst og præst klar med bandbuller, så den hærdebrede Tove-præstekvinde må stikke piben langt ind under sin lillepigekrave.
Sammenligner vi fx Nørre Djurs og København, ser vi, at de hhv. 14 og 70 kirker omfatter menighedsstørrelser på godt 600 i gennemsnit pr. Nørre Djurs-kirke. I København er tallet ca 6.500. – Og der er næppe mange, der har prøvet at stå i kø til en almindelig søndags-gudstjeneste noget sted i landet.
Spørgsmålet er altså, om antal kirkegængere står i rimeligt forhold til antallet af kirker, gejstlige og andre frelsende ånder? – Fornemmelsen af, hvem der vil sige, at der er pæn overensstemmelse, er klar – og argumenter ved hjælp af den teologiske gigantviden, samfundet har betalt, for at nogle af kan få en af de længste og dyreste uddannelser i Danmark, vil nok til stadighed have overvægt, medmindre politikere (eller måske de menige menigheder) moderniserer lovgivningen.
Er det rimeligt, at disse venlige, dyre og højlærde skal udøve deres hverv for ganske få, som det med mellemrum lykkes at lokke frem til en stor og flot forsamlingsbygning kaldet kirke?
Ville det ikke være mere hensigtsmæssigt og hyggeligt for borgerne at kunne samles i langt større flokke og glæde sig sammen i det ugentlige fællesskab?
I København er selv biskoppen fornylig begyndt at snakke om, at der er for mange kirker (potentielt genemsnitlig 6.500 borgere til hver) – Og naturligvis er vi som samfund nødt til at tage det alvorligt, når så få virker interesseret i kirkens gøren og laden – med så helt utrolig megen bygningsmæssig spildplads.
Hvor mange kirker er der reelt brug for i fx Nørre Djurs? – Et bud ville være én eller højst to, måske max. tre: En central hovedkirke i midten (Glesborg), en i sydvest (Ørum/Fjellerup) og en i øst (Rimsø/Veggerslev).
Skulle det vise sig, at disse kirker overfyldes hver søndag, kan der jo afholdes flere gudstjenester i samme kirke samme dag – og/eller på en hverdagsaften. Gud sover vel ikke om onsdagen?
De overflødige kirker kan bruges til kulturhuse i bred forstand, til ungdoms- og ældreboliger – en enkelt måske til moske (kan man se Hemmed Kirke for sig med to slanke minareter?)
Der bør være mere tid til at tænke på næstekærlighed – og ikke bare lade de få være egoistiske på restens bekostning. Det kan hverken præsten eller vi være tjent med. Og man kan jo sagtens være stærkt troende/kristen uden at frekventere kirkerummet.
Men de mange kirkeklokkers ringen vidner om, at vi bør tænke på en bedre omfordeling af resurserne – og så samles om/i færre af de smukkeste kirker.”
Skrevet af og indsendt til Djurslands Netavis af Kurt Bønnerup fra Rødovre
Kilde: /
Rex