Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Om sundhedscentre

Blandt andre Dansk Folkeparti har lagt sig i selen for at sætte gang i udviklingen af såkaldte sundhedscentre, som man kender dem i udlandet. Det skriver deres sundhedsordfører følgende om:

”Efter den åreladning, som sygehusene i Århus Amt har været udsat for, er der et alvorligt behov for at få etableret sundhedscentre. En idé, som Dansk Folkeparti vil søge fremmet under finanslovsforhandlingerne.

Sundhedscentre er selvfølgelig ikke sygehuse, hvor patienter bliver indlagt, men derimod lokalt forankrede tilbud om pleje, graviditetskontrol, genoptræning, forebyggelse, blodprøvetagning etc.
I mange lande har man gode erfaringer med sundhedscentrene. Sundhedscentre findes eksempelvis i England, USA og Canada. Centrene er hér åbent hele – eller store dele – af døgnet og stiller i åbningstiden hurtig og praktisk omsorg til rådighed for patienter med mindre skader. Patienter, som ellers ville henvende sig på en skadestue.
Sundhedscentrene er typisk bemandet med læger, sygeplejersker og andet professionelt sundhedspersonale, f.eks. ergoterapeuter, psykologer og lignende. Der er også erfaringer med, at centrene fungerer i sammenhæng med egentlige lægehuse, hvor alment praktiserende læger har deres praksis i tilknytning til sundhedscentret. Nogle er endog udstyret med laboratoriefaciliteter og røntgenudstyr.

Hvordan danske sundhedscentre skal udstyres, vil jeg ikke hér lægge mig fast på. Dét må afklares i løbet af finanslovsforhandlingerne, men der skal være tal om et nyt og omfattende tilbud til borgerne. Et tilbud, der kan erstatte de hospitaler, som Århus Amt fejlagtigt nedlagde for få år siden.
Dansk Folkeparti foreslår, at der afsættes for eksempel 30-40 mill. kr. til formålet, sådan at staten helt eller delvist finansierer udgifterne til sundhedscentrene.

Der er mange velegnede steder i Århus Amt. Samsø har eksempelvis et markant behov for et sundhedscenter. Det samme behov genfinder vi også flere andre steder i Århus Amt, så ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti vil arbejde for at mindst ét af sundhedscentrene ender i amtet.”

Skrevet af Dansk Folkepartis sundhedspolitiske ordfører i Folketinget, Birthe Skaarup

Kilde: Århus Stiftstidende d. 24. oktober

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam