Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

læserbrev: Fjernvarmens pris i fremtiden

Af Børge Ravn Kejser
Havrebakken 1
Kolind


"Først tak til Kolind Halmvarmeværks formand, Claus Wistoft og kommunalbestyrelsens medlem i halmvarmeværkets bestyrelse, Svend Erik Johansen, for deres svar til mig i sidste uge, som til fulde bekræfter min meget tekniske gennemgang af fakta omkring halmvarmeværkets tilbud og respons herpå indtil fjernvarmeværkets generalforsamling 14. september.
Andet ville også have været svær at forklare, idet mine data alene var fra skriftlig korrespondance mellem de to værker.
Data, som jeg ikke oplyste i mit første indlæg er, at siden Kolind Halmvarmeværk blev leverandør af varmen til fjernvarmeværket, er deres pris steget med ca. 47 procent, men dette til trods er varmeprisen til forbrugerne i Kolind kun steget med ca. 18 procent !!!
Ja, dette kræver sandelig en del udråbstegn, for det er virkelig godt gået af fjernvarmeværkets bestyrelse, men de sørger jo også for, at varmeprisen til forbrugerne alene er baseret i de faktiske driftsudgifter!


Varmeprisen til forbrugerne i Kolind + i nye udstykningsområder er for tiden 472,84 kr./MWh.
Efter halmvarmeværkets forudsætning om et øget varmeaftag (svarende til tilslutning af ca. 128 nye forbrugere) vil halmvarmeværkets tilbud på 17,3 procents nedsættelse af deres varmepris, med tallene fra fjernvarmeværkets driftsregnskab 2003/2004, hvor halmvarmeværkets varmeleverance udgør ca. 83,366 procent af driftsudgifterne, kunne nedsætte varmeprisen til forbrugerne med ca. 14,422 procent, svarende til en fremtidig varmepris på ca. 404,65 kr./MWh. i 2004-kroner.

Det bemærkes hertil, at differencen mellem anlægsudgifter og tilslutningsbidrag ikke er medregnet i prisen og med "guleroden", gratis tilslutning, vil disse udgifter skulle betales via driften og dermed som en forøgelse af den fremtidige varmepris ud over de ovennævnte 404,65 kr.

På generalforsamlingen i Kolind Fjernvarmeværk orienterede bestyrelsen under dagsordenspunktet "Orientering fra bestyrelsen vedr. fremtidig varmeforsyning" om mulige fremtidige varmeforsyningsmuligheder og fremlagde 6 beregningsresultater for 6 forskellige muligheder.
Det projekt som fjernvarmeværkets bestyrelsen vil arbejde videre på var etablering af Biomassefyret værk i Vestbyen i 2009. Varmeprisen vil derfor blive 363,30 kr./MWh under forudsætning af, at der tilsluttes ca. 77 nye forbrugere. Det bemærkes hertil, at differencen mellem anlægsudgifter og tilslutningsbidrag på generalforsamlingen blev oplyst som medregnet.
Kolind Halmvarmeværks tilbud på 17,3 procent ville for 2003/2004-leverancen kunne have givet en besparelse på halmvarmeleverancen på ca. 725.000 kr.!! Dette vil vel blot sige, at halmvarmeværket på nuværende tidspunkt tager tilsvarende for meget i forhold til deres faktiske driftsomkostninger?
Kolind Halmvarmeværks driftsregnskab for sidst afsluttede år viser også, efter det mig oplyste, at der efter dette års afskrivning m.v. er et overskud i størrelsesordenen 1/2 million kroner.

Jeg giver Claus Wistoft og Svend Erik Johansen ret i deres indlægs overskrifter:
- Det handler altså om fjernvarmens pris i fremtiden..., og
- Gid fornuften må sejre."

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 7.oktober

/


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam