Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Der er noget muggent ved den bilags-historie hos DF i Grenaa

Grenaa Bladet: Det er med stor interesse, at jeg i pressen og på TV har fulgt sagen om politianmeldelse af formanden for Dansk Folkeparti i Århus Amtskreds, Inger Andersen, og hendes mand, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Grenaa Byråd, Bent Andersen.

Jeg har prøvet at spørge mig for rundt blandt mennesker, der engang var medlem af DF.

Jeg skriver »der engang var...«, for jeg erfarede at disse personer for nogles vedkommende var i amtsbestyrelsen med omtalte Inger Andersen, og de blev truet fra hovedbestyrelsen i København med den besked, at hvis de fastholdt, at de ville se de omtalte regnskaber, ville de blive ekskluderet.

Disse mennesker er modige folk. De fastholdt deres ønsker, og blev ekskluderet af partiet. Og kan aldrig blive medlemmer igen.

De nye bestyrelsesmedlemmer er meget bange for at være ærlige. De tør ikke bede om disse regnskaber med samt relevante bilag.

Og selv om alle i kulissen var enige om at vælte Inger Andersen og vælge en ny formand, var der ingen der turde da det kom til stykket. Jeg tror, men jeg kan ikke vide det, at det kunne have været truslen om øjeblikkelig eksklusion af partiet, hvis de ville se de regnskaber.

Nu spørger jeg så mig selv: Hvad er det, der er så suspekt ved de regnskaber, siden ingen må se dem, og hovedbestyrelsen i DF anstrenger sig så meget for at lukke sagen?

Et kvalificeret gæt fra min side kunne være, at der ligesom mangler nogle bilag, eller at noget er bogført »forkert« - eller måske noget helt tredje. Hvad ved jeg?

Eftersom politianmeldelsen af Bent Andersen har ført til afhøring af ham med en sigtets rettigheder, er det da nærliggende at få de tanker, som jeg fik. En kommentar til dette læserbrev imødeses med glæde.

Med venlig hilsen
Grethe Stensgaard
Solhvervsvej 18
8200 Ã…rhus N.

Kilde: Grenaa Bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam