Tak til
 






  
05/05 2023

Strukturdebat: Lad os stemme om det!

Da Sønderhald Kommunes beslutning om at ville indgå i sammenlægning med enten Randers eller Djursland jo har betydning for den djurske debat, bringer vi følgende indlæg fra en Auning-borger, der opfordrer sine politikere til at kaste spørgsmålet om Sønderhald Kommunes fremtid ud til folkeafstemning. Han skriver:


”Vi borgere hér i Sønderhald Kommune er stolte af vores dialog- og kontraktmodel – og med rette. Nu er tiden moden til at gennemføre demokratiet helt ud ved en borgerafstemning om vores fælles kommunale fremtid.
Det er ikke fair over for vores folkevalgte, at de alene skal tage den store beslutning om vores fælles fremtid de næste mange år. Nogle af os vil gerne sammenlægges med Randers, andre vil gerne være sammen med Grenå, Nørre Djurs og Rougsø eller måske bare Rougsø.
Jeg mener ikke, at så stor og tung en beslutning skal hvile på vores folkevalgtes skuldre alene. Det var noget andet, hvis det var en beslutning for en fireårig valgperiode. Er man utilfredse med almindelige kommunale beslutninger, så kan man smide de ansvarlige ud ved næste valg. Men en beslutning så stor som en kommunalreform skal borgerne selv have indflydelse på. Dette hér er en beslutning, som skal holde i mere end 30 år. Udgifterne ved en folkeafstemning kan hurtigt vise sig at være godt givet ud. Kommunalreformen var ikke valgtema af naturlige årsager ved sidste kommunalvalg.
Sønderhalds borgere stemte dengang ud fra en anden dagsorden. Vi møder op ved stemmeurnerne, når det handler om store EU-beslutninger. Nu handler det om nærmiljøet og vores fremtid i dette; derfor opfordrer jeg vores kommunalvalgte til at tænke på borgerne og ikke på egen-interesser. Det må de folkevalgte også have det bedre med. Eller kender de i forvejen flertallets holdning, siden der ikke skal stemmes om det?
Lad os høre folkets røst og lade flertallet bestemme!”
Skrevet af Gert Lang fra Auning i Randers Amtsavis d. 9. september

Kilde: Randers Amtsavis

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam