Følgende indlæg har vi godt nok hentet fra en borger på den anden side af Randers, men da indholdet jo er ganske relevant også for Djursland, bringer vi det hér:
”De små landsbysamfund er mange steder mere eller mindre i opløsning. Vi mangler butikker. I de kæmpestore forretninger er du et nummer – nr. 315. I landsbyens forretninger er du Per, Poul og Susanne. Jeg tror, tiden igen er inde til at få landsbyerne på fode igen.
Der er en udvikling i gang hele tiden.
Jeg tror, at landsbyerne vil blomstre igen, få en ”renæssance”. Hvis vi er nok, der vil denne udvikling, så bliver fremtiden sådan. Vi har heldigvis demokrati i vort lille skønne Danmark, hvor vi er mange, der drømmer og tror på, at landsbyernes nedtur er slut, hvor vi ser huse med en vis nostalgi stå som et faldefærdigt minde om en fortid, hvor der fandtes brugs, købmand, slagter, mosteri, apotek, o.s.v.
Gamle skrotbiler – ”bilvrag” – gamle rustne færdige maskiner, som har aftjent deres værnepligt, skulle forbydes at stå frit for syn. Dette forbyder ”Dansk Lovgivning”. Ikke desto mindre er dette tilfældet mange steder i det ganske land, og dét ødelægger landsbyernes udseende.
Hvordan får vi så denne drøm – ”målsætning” – til at lykkes?
Landsbyborgerne må gøre krav på, at nogle af deres skattepenge bruges til genudvikling og renovering af deres landsbyer.
Jeg opfordrer alle landsbyborgere til at stå sammen og stå fast på dette krav.
Rom er ikke bygget på én dag, men blot udviklingen vil gå denne vej, så er vi mange, der vil føle, at ingen steder er skønnere at bo end i landsbyerne.”
Skrevet af Bodil Hegelund fra Houlbjerg i Randers Amtsavis d. 25. august
Kilde: Randers Amtsavis
Rex