Jeg er hundeejer. Jeg mener også, at jeg er en pligtopfyldende hundeejer - jeg sørger selv for at få fjernet efterladenskaberne, såfremt disse kan ligge til gene for andre. Dette mener jeg, at alle hundeejere har pligt til - og jeg tror også, at de fleste »rydder op« efter hunden.
Det samme kunne ønskes af hesteejerne!
Jeg, der har min daglige gang i Baunhøj-området, støder tit og ofte på efterladenskaber fra hestene. Disse ligger i vejkanter, på gangstier og på fortorve - hesteejerne/hestebrugerne er åbenbart ikke ansvarlige for de møgdynger, der bliver lagt til gene for den almindelige befolkning.
Når der er heste-optog gennem byen ligger efterladenskaberne i hele byen i flere dage - eksempelvis i gågaderne - hvorefter butikkerne bliver fyldt med ildelugtende heste-lort.
Er der da ikke nogle »hestefolk«, der vil tage ansvaret for dette svineri??
Hesteejere/hestebrugere: Brug jeres almene fornuft - gør noget ved problemet og gør det NU!!
Med venlig hilsen
Jens Nielsen
Hasselbakken 151
8500 Grenaa
Kilde: Grenaa Bladet
Rex