Torsdag den 14. november har filmen ”Tarok” premiere i Store Bjørn i Ebeltoft. Det bliver dog ikke en helt almindelig premiereaften, for inden filmen kan man møde Jørn Laursen, der var kusk for den legendariske travhest.
Filmen ”Tarok” har netop haft premiere over hele landet, og Jørn Laursen, der siden Taroks storhedstid i 70’erne har levet et helt almindeligt liv, er nu igen kommet i medierne søgelys. Han træner stadig heste, selvom han i september rundede de 70.
Men filmen ”Tarok” kan Jørn Laursen gense en del af sit eget liv. Den handler nemlig om ham og hans familie i Skive, der opdrættede heste. Trods datiden krisetider kom alt til at ændre sig for familien, da Jørn begyndte at deltage i travløb med den lynhurtige hest Tarok. Amatøren vandt det ene løb efter det andet, og den rød-hvide hingst blev et symbol pÃ¥ fornyet hÃ¥b for fremtiden til det økonomisk trængte Danmark.
Filmen er produceret af holdet bag ”Hvidstensgruppen” med Anne-Grethe Bjarup Riis som instruktør. Anmelderne har ikke været sÃ¥ venlige mod filmen, mens publikum har taget ganske godt imod den.
Premieren i Store Bjørn indledes med, at Jørn Laursen fortæller sin historie om hesten Tarok, inden filmen vises i biografsalen. Arrangementet er et resultat af et nyt samarbejde mellem Syddjurs Bibliotek i Ebeltoft og biografen Store Bjørn. Der er stadig ledige billetter.
----
Store Bjørn, Ebeltoft
Torsdag d. 14. nov. kl. 19.30
Entré: 110 kr.
Billetter: Store Bjørn (www.storebjorn.dk).
Kilde: Syddjurs Bibliotek
Lisbeth Larsen