Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

400.000 kr. mere til frivilligt socialt arbejde

Næstformand i voksen/pleje udvalget i Norddjurs Kommunalbestyrelse, Jytte Schmidt fra SF, glæder sig hér over at der er konsensus i Norddjurs Kommunalbestyrelse om at pleje de frivilliges indsats.


Jytte Schmidt.
Det frivillige arbejde får en "saltvandsindsprøjtning", der kan mærkes, hvis forslagene på frivilligområdet til budgettet for 2014 vedtages d. 9.okt.
100.000 kr. mere til uddeling efter indkomne ansøgninger til § 18 og § 79 og 300.000 kr. til ansættelse af en frivilligkonsulent til 25 timer i 2 år, et tiltag jeg forventer mig meget af. 650.000 kr. til uddeling + 300.000 kr. til konsulent bliver i alt 950.000 kr. til frivilligt socialt arbejde i 2014. SF havde foreslået 100.000 kr. mere til uddeling, da vi mener, at alle de tildelte midler fra staten skal bruges til formålet. I 2013 får Norddjurs 1.080.000 kr. fra staten.
Den præcise arbejdsbeskrivelse for konsulenten skal laves i det politiske udvalg, og det er også oplagt at inddrage frivilligrådet. Det er vigtigt, at der arbejdes for mere frivilligt arbejde på børne/ungeområdet og handicap/psykiatriområdet, hvor vi i dag ikke har så mange frivillige.
Vi har mange frivillige på ældreområdet, hvor der ydes en beundringsværdig indsats, så mange ældre får et bedre hverdagsliv.

Frivilligt arbejde er til glæde for den, der får hjælpen og til glæde for den, der giver hjælpen.
Der efterspørges ofte grænser for det frivillige arbejde, hvilket arbejde kan den frivillige påtage sig og hvilket arbejde kan den frivillige IKKE påtage sig ? - Og hvad med forsikring af den frivillige ? - Mange frivillige har også efterspurgt hjælp til at skrive ansøgninger til kommunale puljer, statslige puljer, private fonde m.m. Og på den måde skaffe flere midler til det frivillige arbejde.

En frivillig konsulent får en samlende, koordinerende og informativ rolle for alle de frivillige, og for alle de aftaleenheder der benytter sig af frivillige medarbejdere. Det bliver en person, der kan komme ud til den flok frivillige, der ønsker at starte noget nyt op og hjælpe i opstartsfasen. Og fx. hjælpe med til at skaffe flere frivillige til en konkret opgave og hjælpe med til at informere om, at tilbuddet er der.
Jeg er glad for at Venstre og Voksen/plejeudvalget har stillet forslaget, og at alle 27 i kommunalbestyrelsen går ind for forslaget om at ansætte en frivilligkonsulent.

Jytte Schmidt, SF
Næstformand i Voksen/pleje udvalget.
Norddjurs Kommunalbestyrelse.

Kilde: Jytte Schmidt, næstformand i voksen/pleje udvalget i Norddjurs Kommunalbestyrelse.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam