Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Pis og papir - danskerne vil godt arbejde

Søren Larsen, som er arbejdsmarkedspolitisk konsulent i LO Region Midtjylland, er godt træt af at man bruger undersøgelser til at mistænkeliggøre dem blandt os som er ramt af systemets aktuelle mangel på evne til at skabe job til alle.


En skare af arbejdsnægtere sidst systemet var i en større økonomisk krise . . . ?
"Hvor længe skal vi acceptere slet skjulte hentydninger til, at ledige danskere ikke gider at arbejde?

Mediernes dækning af den seneste arbejdsmarkedsundersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) er mildest talt fordrejede og med til at tegne et helt forkert billede af, at vi ikke ønsker at bidrage til samfundet i form af arbejde.

AMS har spurgt et meget lille udsnit af danske virksomheder om, hvordan deres rekrutteringer i forhold til arbejdskraft har været de sidste 6 måneder i 2012. Resultatet - 10.000 forgæves rekrutteringer, når der er næsten 170.000 par ledige hænder - får en hovedrystende befolkning til samstemmende at måbe og næsten i kor at hyle: "Jamen gider de (de ledige) ikke at arbejde?"

Direktør Henrik Bach Mortensen, Dansk Arbejdsgiverforening, og en savværksejer stiller sig gerne til rådighed med kommentarer i den bedste sendetid om dårlige jobcentre og A-kasser, og "nu må de altså gøre deres arbejde ordentligt".

Hvis vi nu kigger nærmere på den undersøgelse, der i medierne konkluderer, at de ledige er dovne, så fremgår det faktisk, at 78 procent af de adspurgte virksomheder ikke har haft behov for at rekruttere, mens 21 procent har haft succesfuld rekruttering. Vi taler altså om at sølle 4 procent, der har haft forgæves rekrutteringer. I øvrigt et paradoks, som ikke er nyt i arbejdsmarkedspolitikken.

Lad os få lidt proportioner ind i debatten og bruge undersøgelsen til dialog, hvor der er mulighed for forbedring.

Lad ikke de ledige blive sorteper ved at hænge dem ud som ugidelige, men lad partssamarbejdet virke lokalt.

Og lad de lokale DA, LO og Jobcentre drøfte undersøgelsen og finde løsninger på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre."

Kilde: Søren Larsen, arbejdsmarkedspolitisk konsulent i LO Region Midtjylland, i Adresseavisen Syddjurs, torsdag d. 10/1.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam