Tak til
 






  
05/05 2023

Opfordring: Støt op om sygehuspersonalet!

Det er en kendt sag, at man ikke kan nærme sig ét af vore hospitaler uden at opdage, hvor stort et slæb specielt sygeplejepersonalet tager både fysisk og psykisk. De overkommer det utroligste og har samtidig overskud til at være medmenneskelige.
Det gælder også det meste af Djurslands sygehus, Randers Centralsygehus, og en patient herfra har nu besluttet at slå et ordentligt slag for personalet hér, specielt på hjerteafdelingen. Han har oven i købet startet en underskriftindsamling, som han fortæller om hér:


”Som hjertepatient på Randers Sygehus har jeg mødt et dygtigt og varmt personale.
Jeg har spurgt dem, om de kunne holde til dét niveau og engagement, de lagde for dagen under meget højt arbejdspres. Svaret var, at flere overvejede at søge noget andet, ellers ville de blive syge af stress.
Jeg tænkte, at det kan ikke være sandt.
Den tekniske udvikling har ændret ikke blot vort ydre livsmiljø, men også forholdet til vore medmennesker. Der er ikke længere plads og tid til at tale frit om sygdom, lidelse, smertefulde og ubehagelige følelser og oplevelser.
Men under min indlæggelse har plejepersonalet været symbol på menneskeligt overskud, kompetence og stor ansvarsfølelse. De er afholdt og elsket af alle på afdelingen.
Skal så gode medarbejdere forlade deres centrale roller på hjerteafdelingen? Det vil være et stort tab for patienterne og for sygehuset.
Det er mennesker med store ressourcer og varme hjerter, som arbejder hér, og som brugere og borgere er det også i vores interesse, at de får ordentlige arbejdsvilkår.
Jeg har derfor startet en underskriftindsamling for at støtte personalet, så der bliver ansat mere plejepersonale med bedre arbejdsvilkår, og jeg har foreløbig fået 320 underskrifter.
Jeg synes, det er vigtigt, at borgerne deltager i en debat, hvis formål er at gøre Randers Centralsygehus harmonisk og medmenneskeligt for patienter og medarbejdere.”
Skrevet af Osman Zidan fra Allestrup ved Allingåbro i Randers Amtsavis mandag d. 29. juni

Kilde: Randers Amtsavis

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam