Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

De høje afgifter har nået grænsen

Anne-Mette Winther Christiansen, næstformand i Folketingets Erhvervsudvalg (V), ser hér verden fra grænsehandels-synsvinklen.




Anne-Mette Winther Christiansen.
"Afgifter på danske varer er steget stødt under den røde regering, som har haft travlt med at indføre nye afgifter og forhøje de eksisterende. Situationen er i dag, at afgiften på en dåseøl er mere end fire gange så høj i Danmark som i Tyskland. Samtidig er de tårnhøje danske afgifter på sukker og fedt guld værd for de tyske grænsebutikker.

Med indførslen af den nye afgift på sukker og forhøjelsen af fedtafgiften kan man konstatere, at det eneste regeringen nogensinde har kickstartet er grænsehandlen. Regeringen har endda med deres finanslovforslag for 2013 valgt, at øge byrderne på dansk erhvervsliv yderligere ved at indføre en sukkerafgift på 1 mia. kr. til næste år. Venstre vil en anden vej.

Den omfattende grænsehandel koster omsætning og arbejdspladser i den danske detailhandel, og specielt de sønderjyske dagligvarebutikker er ramt.

En opgørelse fra Retail Institut Scandinavia viser, at omsætningen i de sønderjyske dagligvarebutikker styrtdykker og hver tiende af alle sønderjyske dagligvarebutikker har derfor været nødsaget til at dreje nøglen om. Alt dette skyldes primært de tårnhøje afgifter og dermed den øgede grænsehandel.

Flere tusinde danskere krydser ofte den dansk/tyske grænse for at handle dagligvarer. En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at grænsehandlen kan komme til at koste op mod 7.500 danske arbejdspladser inden for detailhandlen.

I Venstre vil vi gøre alt for at modarbejde den udvikling. Derfor har Venstre i vores finanslovsforslag afsat 1,8 mia. kroner til en grænsehandelspakke som skal bidrage til at reducere grænsehandlen. Vi vil for det første fjerne fedtafgiften mens der samtidig afsættes 500 millioner kroner til målrettede afgiftslettelser på de mest grænsehandelsfølsomme varer. På den måde sikrer vi danske virksomheder bedre konkurrencevilkår og dermed flere danske arbejdspladser, for hvis ikke afgifterne bringes ned på et mere acceptabelt niveau, må alle danske forhandlere indstille sig på en nedgang i omsætningen.

Vi må styrke den danske vækst og konkurrenceevne og her til er nøgleordene: færre afgifter og flere arbejdspladser. De høje afgifter har nået grænsen."

Kilde: Anne-Mette Winther Christiansen, næstformand i Folketingets Erhvervsudvalg (V), i Lokalavisen Norddjurs torsdag d. 27/9.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam