Den kendte debatør Jens Jensen fra Grenaa, forsvarer hér Norddjurs borgmester, Jan Petersen, mod smædekampagnen fra venstres borgmesterkandidat Hans Husum.
"Hans Husum beskylder borgmester Jan Petersen for at være levebrødspolitiker, der mangler forbindelse til virkeligheden og ... lokalsamfundet!
Hans Husum følger åbenbart ikke selv ret meget med i virkelighedens verden. Jeg skal lige minde Hans Husum om, at i de år Jan Petersen sad i folketinget kæmpede han indædt for Djursland, og da han blev borgmester i Nordjurs fortsatte han ufortrødent at kæmpe for Norddjurs kommune.
Takket være Jan Petersen betaler staten den nye omfartsvej, og ligeledes formidlede han elektrificeringen af Grenå-banen.
Hvad har Hans Husum bidraget med: brok, sure opstød og svine Jan Petersen til, det er åbenbart hvad hans politiske format rækker til. Og hvad for så vidt angår "levebrødspolitikernes" manglende forbindelse til virkeligheden, kan man jo bare se tilbage på den borgerlige regerings "præstationer" de sidste 10 år, især når det gælder arbejdsløshedbekæmpelse og udvikling af samfundet, - hvad blev det til: ufinancierede skattelettelser til de rige, favorisering af alle der er i stand til at begå skatteundragelser og fiduser. Men intet om at støtte uddannelser og produktudvikling, men derimod at trække Danmark ind i lokale krige i Mellemøsten, der på det nærmeste dræner statskassen.
Venstre, Hans Husums parti var "faddere" til al den økonomiske morads. Hans Husum er et "produkt" af dette parti, så det vil være intet mindre end en katastrofe, at det utænkelige skulle ske: Hans Husum som borgmester i Norddjurs.
Vi har i øvrigt prøvet med en venstreborgmester i Grenaa, - det gik jo også ad helvede til dengang.
Jeg tror Hans Husum kan glemme alt om at blive borgmester i Norddjurs, han kunne jo prøve at præstere noget selv, inden han sviner vores udmærkede borgmester til."
Kilde: Jens Jensen, Grenaa, i Lokalavisen Grenaa tirsdag d. 12/6.
/Bjarke.