Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Leif Lahn Jensen´s 1. maj tale i Grenaa

Leif Lahn Jensen (S) - MF - valgt i Djurskredsen - Anlæget i Grenaa:



Leif Lahn Jensen.
"Jeg vil godt starte med at sige, vi har fået en ny regering, vi har fået en ny dagsorden, vi har fået en socialdemokratisk regering.

Jeg vil så også sige, det var så sandelig også på tide.

Vi vil igen have styr på vores land, vi vil have styr på økonomien, vi vil skabe vækst, skabe arbejdspladser, og vi vil igen sikre at mennesker bliver behandlet lige.

Løkke sagde, at der var to streger under facit, men han glemte at sige at der var et stort minus foran resultatet.

Hvad er det vi har oplevet?

Landet, ja hele verdenen er ramt af krisen, og denne krise skal vi alle sammen selvfølgelig bidrage til at komme ud af. Det er jo helt fair og det kan alle da godt forstå.

Men hvem er det der betaler prisen?

Hvis en bankdirektør og andre topchefer, som får kæmpe millionlønninger, kører en bank eller et firma ret dårligt, får de et gyldent håndtryk og kæmpe pensioner.

Hvis en lønmodtager gør hans job lige så dårligt, får han fem tæer bagi, og fjorten dages løn.

7-Elleven vil ikke betale løn til ny ansatte unge, McDonald hyrer illegalt rengøringspersonale, og borgere i Hellerup eller Gentofte, bruger billig polsk arbejdskraft når de skal bygge om derhjemme, fordi de ikke gider betale fuld løn.

Men den almindelige arbejdsmand, som har knoklet hele livet til en langt lavere løn end direktøren, går med til at gå ned i løn, for at give hans bidrag.

Det er ikke fair og det skal stoppes, og socialdemokraterne vil stoppe det.

Derfor forlanger vi en højere skat af de største pensioner, derfor skal multinationale selskaber betale skat og derfor skal rige folk som får løn i aktier også bidrage noget mere.

Mange siger vi forsat har en borgerlig regering, tror i da på at Lars Løkke ville have lavet disse ændringer?

Nej det ville han ikke.

Derfor bliver jeg også meget harm, når Pia Kjærsgaard, angriber LO og alle andre for alle de arbejdspladser, der går tabt til østeuropæiske arbejdere.

For mens hun sad i finansministeriet og drak kaffe, og havde travlt med at lukke grænserne med bomme og meget andet, og mens hun sad og kiggede i sin have i Gentofte, på alle sine naboer som netop bruger østeuropæisk arbejdskraft, ja så gjorde hun ikke en pind.

Hun havde magten i 10 år, og alligevel var hun ligeglad med de 50.000 arbejdspladser som forsvandt fra danske hænder.

Arbejdspladser som vi kunne have brugt nu.

Vi har sat 65 mio. kr. af til en forbedret indsats, for at gå imod snyd og bedrag og for at skaffe de arbejdspladser tilbage. De arbejdsgivere, de private mennesker i Gentofte som er ligeglade med dette store problem og har snydt og bedraget gennem flere år, de kan vente endnu mere fra vores side.

Tror i også på at Lars Løkke ville have lavet disse ændringer?

Nej, det ville han ikke.

Det er 1. Maj, arbejdernes kampdag, en dag hvor vi vil have lov til at sige hvad det er vi ønsker og hvad det er vi tænker.

Venstre, som har udråbt sig selv til et arbejder parti, men som også ifølge målinger har flest arbejdere blandt sine vælgere, vil rent faktisk have denne kampdag, 1. maj, væk fra kalenderen.

Et arbejderparti, er et parti som vil sikre arbejderne, som vil skabe arbejdspladser, og som vil bruge pengene fornuftigt, på at skabe gode aktiveringer og få folk i gang så hurtigt som muligt.

Mens Lars Løkke var ved magten, var der en arbejder der blev fyret hvert 5. minut.

Mens Lars Løkke var ved magten, blev dagpengene, uddannelse og arbejdsmiljøet for lønmodtagerne forringet.

Og mens Lars Løkke var ved magten, brugte han 6 mio. kr. om dagen, på meningsløst aktivering og på en grov jagt af de arbejdsløse.

Samtidig med at han gav 5. mio. kr. hver dag til skatte lettelser til de rigeste.

Vil i kalde dette et moderne arbejderparti?

Nej, det tror jeg ikke i ville.

Et arbejderparti skaber arbejdspladser. – Vi har skabt 8.000 nye arbejdspladser i Ã¥r og 8.000 mere til næste Ã¥r ved at bygge vindmøller, renovere skoler, børnehaver og almene boliger.

Et arbejderparti sikrer arbejderne - det har vi gjort ved at forlænge dagpengeperioden på et halvt år, samt løbende forbedre arbejdsmiljøet.

Et arbejderparti giver folk gode muligheder for at få et arbejde - det har vi gjort ved at styrke AMU kurserne igen, skaffe flere praktikpladser og begynde at rydde op i det store aktiverings cirkus.

Udannelse til alle, bedre sundhed, og et mere lig samfund er den nye dagsorden.

Vi er i gang, men i kan forvente endnu mere i den kommende tid.

Rigtig god 1. maj."

Kilde: Leif Lahn Jensen, Djurslands Socialdemokratisk talerør på Tinge.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam