Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

IT-vision er ikke tilbage til fortiden

Per Zeidler V-kommunalbestyrelsesmedlem i Syddjurs og medl. af FI-udvalget, svarer her på et læserbrev - bragt hér d. 12/1 - af Mads Højfeldt Obenhausen med overskriften: "IT-vision i Syddjurs er helt i skoven".

"Kære Mads Højfeldt Obenhausen. Dine meget vigtige spørgsmål og udtalelser i Adresseavisen d. 11. januar kræver et svar, og jeg vil prøve at besvare nogle af dem bedst muligt med den viden, og det arbejde som jeg og mange andre politikere og ansatte i kommunen har lagt for dagen, for at dette fantastiske IT-projekt har set dagens lys i Syddjurs kommune, og dermed prioriteret at vores børn skal uddannes til et videnssamfund.
Svarene eller forklaringerne til dig deles ikke nødvendigvis af alle byrådets medlemmer, i mit indlæg til dig, og skal derfor betragtes som en generel forklaring.
Hele byrådet har ved vedtagelsen af budget 2012 sagt ja til den IT plan som skal rulle ud over skolerne i den kommende årrække. Investeringen er over en 4 årig periode på ca. 32 millioner kr. Heraf skal skolerne selv finansiere halvdelen.
Ideen til dette it-projekt er blevet godt hjulpet pÃ¥ vej via en studietur til Falkenberg Kommune i Sverige i forÃ¥ret 2011. Falkenberg kommune kan sammenlignes med Syddjurs kommune i antal borgere og elever. Her startede man arbejdet med 1:1 modellen op i 2006/07 og har derfor gjort sig en række erfaringer med hensyn til, hvad man kan ved at udvikle ved 1:1 modellen i forhold til undervisning og pædagogik, men ogsÃ¥ i forhold til, hvilket udstyr som egner sig bedst. I Falkenberg arbejdede man bÃ¥de med Pc´er og Apple Mac book i et Ã¥r, inden man traf en afgørelse, som faldt ud til Appels fordel.
It-projektet er frem for alt et pædagogisk udviklingsprojekt – og mÃ¥let er ikke blot at alle elever og lærere skal have moderne og tidsvarende it-udstyr til rÃ¥dighed, men at de nye læremidler fører til en opkvalificering af lærernes undervisning og børnenes læring. Det vigtige i it-medievisionen er ikke, at it blot indfanger det vi kan og gør lige nu, men at eleverne via it-medierne fÃ¥r helt nye muligheder for læring, og at lærerne fÃ¥r nye, unikke muligheder for tilrettelæggelse af deres undervisning – it skal være pædagogisk banebrydende og ikke blot erstatte nutidens metoder, men understøtte udvikling af ny didaktisk praksis, nye arbejdsmetoder og helt nye mÃ¥der at anskue læring og undervisning pÃ¥. Der er derfor skarpt fokus pÃ¥ at skabe en autentisk skole, sÃ¥ de kommunikations- og arbejdsredskaber man møder ”ude i samfundet” ogsÃ¥ er dem, man benytter i skolen. MÃ¥let er, at eleverne oplever, at de i skolen gÃ¥r ind i fremtiden og ikke tilbage til fortiden!
Eksempel: NÃ¥r man f.eks. før skulle arbejde med temaet ”digte”, blev eleverne typisk bedt om at fremstille egne digte ved hjælp af blyant og papir eller ved at skrive dem pÃ¥ en PC med forskellige skrifttyper. Med deres ipads kan de nu fremstille et digt ved at producere egne filmklip, lægge underlægningsmusik pÃ¥, indtale teksten, anvende diverse tekniske virkemidler osv. – altsÃ¥ udvikle og anvende mange flere af deres kompetencer end tidligere.

Der skal altså ske et paradigmeskifte i forhold til undervisningen og pædagogikken i de kommende år som ruster vores børn til det digitale samfund som de i høj grad bliver en del af.
Syddjurs skolevæsen vil på ingen måder selv opfinde den dybe tallerken en gang til, men har dannet netværk til andre kommuner og været på studieture for at se og høre om andre skoler og kommuners erfaringer med at undervisningen overgår til den digitale verden. Alt sammen for at blive klogere på hvordan vi bedst kommer fra start og kan udvikle denne verden for lærere, pædagoger og ikke at forglemme eleverne.

De steder man har besøgt er steder, hvor man har arbejdet med ipads i undervisningen i et stykke tid. Det har vist sig at både lærere og elever er gået ukompliceret til opgaven. Tekniske problemer med at logge på eller andet er ikke et tema mere, og det viser sig at undervisningen ændres radikalt og der åbner sig en bred vifte af muligheder for at arbejde med fag på tværs.
Der er således fra starten af dette projekt foregået en god proces, og denne proces vil vare ved indtil det klapper som det skal på alle skolerne i Syddjurs kommune. Det er således hverken hovedløst vi kaster dine børn eller andre børn ud i dette projekt, men jeg vil dog godt sige det er eksperimenterende, men forhåbentlig på den gode måde.

Omkring den ergonomiske del er det klart noget som skal, og vil blive prioriteret. Jeg er helt på linje med dig i, at arbejdsforholdene for eleverne skal være gode, og kræver det, at man bl.a. skal have et tastatur eller andet, er det noget som skal løses. Så langt er vi ikke endnu, da køreplanen for udlevering og implementering først sker til personalet i marts og april måned. Udlevering af ipads til 4.-5. og 6. klasserne sker når det nye skoleår begynder i august 2012. Derefter vil man afprøve systemet indtil skoleåret 2013, hvor resten af eleverne skal kobles på, hvis tingene altså flasker sig som vi håber på. For at dette kan blive en forventet succes er det vigtigt at lærerne og pædagogerne får det nødvendige ejerskab til projektet. Det er også derfor at alle de ansatte på skolerne får udeleveret deres ipads i dette forår. Her vil der være stort fokus på kurser, workshops, temadage så de bliver i stand til at anvende ipads i undervisningen fra det nye skoleår.
Skolebestyrelser og alle forældre vil løbende blive orienteret om projektet via skolernes forældreintra og andre arrangementer, som vil blive arrangeret af skolerne selv. I april måned forventes der at blive afholdt en event hvor bl.a. også byrådet vil blive inviteret.

Grunden til at du ikke har kunnet finde så meget om dette projekt i forhold til udbud mv. er at man i forvaltningen i øjeblikket arbejder på højtryk med forberedelse af et evt. udbud, og at Syddjurs kommune selvfølgelig vil leve op til gældende udbuds-og indkøbsregler. Det er ved at haste lidt, så vi når det som er aftalt til august 2012. Ipads til personalet er aftalt på anden måde således, at de får udstyret i marts- april måned.

Ipad er det elektroniske penalhus og vil komme til at indeholde de nødvendige programmer som eleverne skal bruge til de enkelte klassetrin for at kunne lave de opgaver de skal. Endvidere er det under overvejelse at købe klassesæt som Mac book til større opgaver mv. Undervisningsmateriale til det elektroniske penalhus er i meget hastig udvikling og allerede i dag er der apps, som kan bruges i undervisningsøjemed, og der er også ved at komme open source materiale, som er kompatibelt med ipad, ikke at forglemme."

Kilde: Per Zeidler V-kommunalbestyrelsesmedlem i Syddjurs og med i FI-udvalget, i Lokalavisen søn. d. 15/1.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam