En mand fra det århusianske byråd fortæller i det følgende lidt om Europas historie, set med hans øjne:
”At EU`s 27 medlemslande hér i 2011/2012 ikke kan blive enige om en traktatændring, skal vi ikke tage sÃ¥ tungt.
Det europæiske samarbejde blev grundlagt i kølvandet på 2. Verdenskrig med dét hovedformål at forhindre en ny krig mellem de europæiske lande. Et vigtigt middel var øget samhandel landene imellem. Dét er da lykkedes meget godt.
Det europæiske samarbejde startede op i 1952 som et kul- og stålfællesskab. Mellem seks lande. I dag består EU af hele 27 lande.
Tænk på hvor lang tid, det har taget USA`s 50 stater at blive blot nogenlunde enige. Først skulle de daværende 13 østkyststater gøre sig uafhængige at kolonistormagten Storbritannien.
Dét skete officielt d. 4. juli 1776 med underskrivelsen af Uafhængighedserklæringen. I 1860`erne skulle de så igennem Den Amerikanske Borgerkrig mellem landbrugsstaterne fra syd og industristaterne fra nord. I dag foregår krigene fortrinsvis i Senatet og Repræsentanternes Hus for til sidst at blive afgjort i den lovgivende Kongres.
SÃ¥ selvfølgelig er vi da – med kun godt et halvt Ã¥rhundrede pÃ¥ bagen – stadigvæk temmelig uenige i EU. Alt andet ville være unaturligt. Dønningerne omkring traktatændringen er nærmest at sammenligne med en børnesygdom.
Selv om englænderne kun er fast forbundet med det europæiske kontinent via en tunnel, er de nødt til at indse, at de er en uopløselig del af EU. De kan ikke overleve som eremitstat. Dét gælder for alle de 10 lande, som endnu ikke er enige med aksen omkring Tyskland og Frankrig.
At Danmark står fast på sine forbehold, skal vi kun være stolte af. Og på den lange bane er det faktisk en fordel for EU, at sammenslutningens substans ikke kun består af én stor grå masse, men af en flok intelligente individualister, som dog i sidste ende formår at fremstå som en meningsfuld enhed.
I anledning af julen vil jeg slutte af med sidste vers af B.S. Ingemanns ”I sne stÃ¥r urt og busk i skjul”: ”Giv tid, og Ã¥ndens vinterblund/skal flyt for herlig sommer/giv tid, og bi pÃ¥ herrens stund/hans skønhedsrige kommer”.
Kilde: Skrevet af Bjørn Wentzel Christensen fra Århus i Århus Stiftstidende d. 18. december.
/Bjarke & Rex.